Kommunale jobcentre i Danmark har i stigende grad taget natur- og friluftsaktiviteter i brug som led i beskæftigelsesindsatser rettet mod ledige med psykiske udfordringer som stress, angst, lavt selvværd eller generel mistrivsel. Disse naturbaserede forløb integrerer typisk sundhedsfremme og mental trivsel i aktiverings- eller afklaringsforløb. Sundhedsfaglige elementer kan naturligt indarbejdes som en del af vejlednings- og opkvalificeringstilbud til ledige ​ism.dk, og naturen fungerer her som en arena for at styrke deltagernes mentale og fysiske velbefindende.

I det følgende gennemgås konkrete eksempler på natur- og udendørsaktiviteter i beskæftigelsesindsatser, de lovmæssige rammer i LAB-loven (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) som disse forløb baserer sig på, typiske samarbejdsmodeller med private aktører, samt dokumenterede resultater fra sådanne indsatser. Særligt vil eksempler fra Nordsjælland (herunder Frederikssund og omegn) blive fremhævet, men vi inkluderer også erfaringer fra resten af landet for perspektiv.

Lovgrundlag: LAB-lovens relevante paragraffer

Naturforløbene tilbydes oftest under LAB-lovens almindelige rammer for aktive tilbud. Især LAB-lovens § 91 om ”øvrig vejledning og opkvalificering” er central. Denne paragraf giver kommunerne mulighed for at tilbyde ledige kurser og særligt tilrettelagte projekter (som ikke er omfattet af ordinær uddannelse) som led i den aktive indsats ​elov.dk. Det betyder, at et naturterapeutisk forløb kan etableres som et aktiveringstilbud under § 91, da det falder ind under kortere vejlednings- og afklaringsforløb eller særligt tilrettelagte projektforløb. Sådanne naturprojekter sigter ofte mod at forbedre deltagernes sociale og personlige kompetencer, øge deres trivsel og i sidste ende bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse.

For sygemeldte ledige med stress eller depression, der deltager i et jobafklaringsforløb, er LAB-lovens § 107 relevant. § 107 definerer jobafklaringsforløbet som ordningen for personer, der er uarbejdsdygtige pga. sygdom og har opbrugt retten til sygedagpenge ​elov.dk. I et jobafklaringsforløb modtager borgeren ressourceforløbsydelse og skal have en tværfaglig indsats, som typisk inkluderer tilbud efter LAB-loven. Det vil sige, at også personer på jobafklaring eller i ressourceforløb (typisk reguleret af LAB-lovens kapitel 19, fx § 113 jf. henvisning ​retsinformation.dk) kan tilbydes naturbaserede aktiviteter som en del af deres forløb. Disse tilbud vil formelt blive givet efter de samme bestemmelser som øvrige vejlednings-/opkvalificeringsforløb (§ 91) eller virksomhedspraktik mv., afhængigt af tilrettelæggelsen.

Sammenfattende bygger naturforløbene oftest på LAB-lovens generelle hjemmel til at iværksætte beskæftigelsesrettede tilbud, især § 91. Dette giver jobcentrene stor fleksibilitet til at skræddersy indsatser – eksempelvis kombinerede afklarings- og træningsforløb i naturen – så længe formålet er at øge den lediges jobparathed. Flere kommuner opfatter da også naturprojekter som et meningsfuldt redskab i ”den aktive beskæftigelsesindsats”. I København har man f.eks. udbudt rammeaftaler for indsatser til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor leverandører (også med naturtilgang) kan byde ind på opgaven ​bif-indkoeb.kk.dk​bif-indkoeb.kk.dk. Lovhjemlen gør det muligt at visitere ledige til sådanne eksterne tilbud som en del af deres ”ret og pligt” aktivering.

Eksempler på natur- og friluftsforløb i beskæftigelsesindsatsen

Naturbaserede forløb findes i mange varianter på tværs af landet. Nedenfor er en række konkrete eksempler, der illustrerer hvordan naturen anvendes i praksis som del af aktivering, afklaring, brobygning til praktik m.v.:

• Struer Kommune – skov og kulturarv som nytteaktivering: I Struer har jobcenteret i samarbejde med Naturstyrelsen oprettet et tilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor deltagerne arbejder med praktiske opgaver i skoven – fx naturpleje, vedligehold af stier og pleje af fortidsminder ​naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Formålet er at give borgerne struktur i hverdagen, fysisk aktivitet og succesoplevelser. Evalueringen af projektet i Struer viser, at “deltagerne har rykket sig positivt i retning af øget arbejdsmarkedsparathed” ​naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Deltagerne udtrykker også stor glæde ved at arbejde i naturen og rapporterer bedre sundhedsvaner, øget selvværd og bedre evne til at håndtere dagligdagens krav ​naturstyrelsen.dk. Dette tyder på, at selv relativt simple udendørs arbejdsopgaver kan have en afstressende og stabiliserende effekt for udsatte ledige.
• Allerød Kommune – “Fodfæste på arbejdsmarkedet”: Allerød har i samarbejde med den private aktør Fremtiden Nord og Syd etableret et kontinuerligt skovforløb for borgere, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet ​naturstyrelsen.dk. Borgerne løser forskellige opgaver i skoven i det omfang, deres energi rækker – lige fra at klippe grene langs stier til at kløve brænde. Forløbet fungerer som et afklarings- og udviklingsforløb, hvor naturens rammer bruges til at observere borgernes arbejdsevne og opbygge deres kompetencer gradvist. Ifølge Naturstyrelsen er efterspørgslen stor, og man erfaret at “naturen både giver ro og inspirerer i mange forskellige retninger”, samtidig med at borgernes fysiske sundhed forbedres markant gennem den daglige aktivitet ​naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Flere gange om ugen laves der mad over bål, hvilket styrker fællesskabet. Allerød-eksemplet illustrerer, hvordan et løbende naturtilbud kan bruges som brobygning: Borgerne får opbygget arbejdsidentitet og selvværd i skoven, hvilket gør dem mere modige ift. at tage ansvar i f.eks. praktik eller løntilskudsjob senere​ naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk.
• Aarhus Kommune – “Fodfæste gennem naturen”: Aarhus har sammen med NGO’er og Cabi (et videnscenter) gennemført et projekt for udsatte unge mænd (25–29 år) på uddannelseshjælp eller i ressourceforløb​ cabiweb.dk. Indsatsen, der blev støttet af Velux Fonden, bestod af 26 uger i naturen med friluftsliv, mad over bål og samarbejde i et mande-fællesskab. Formålet var at styrke de unges tro på egne evner og hjælpe dem videre mod job eller uddannelse​ cabiweb.dk. Projektet havde stor succes: næsten 80 % af deltagerne kom ved forløbets afslutning i job, uddannelse eller virksomhedspraktik ​naturfaellesskaber.dk​naturfaellesskaber.dk. 9 ud af 22 unge (ca. 40 %) opnåede decideret selvforsørgelse gennem ordinært job eller studie​ naturfaellesskaber.dk – ofte efter mange års passiv forsørgelse inden. Evaluator peger på, at naturen og fællesskabet har haft “positiv betydning for de unges trivsel og personlige udvikling” og dermed bidraget til de flotte effekter​ naturfaellesskaber.dk. Aarhus-case’en er et godt eksempel på et særligt tilrettelagt projektforløb (§ 91), hvor kommunen via ekstern finansiering og samarbejde har kunnet afprøve en innovativ naturmetode, som nu tænkes forankret i den kommunale indsats fremover​ naturfaellesskaber.dk​naturfaellesskaber.dk.
• Kalundborg Kommune – kombineret uddannelse og udeliv: Kalundborg har kørt et 13-ugers forløb for aktivitetsparate unge, hvor naturen danner ramme om både læring og praktik ​naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Forløbet – lavet i samarbejde med AOF og Naturstyrelsen – kombinerer dansk- og matematikundervisning i det fri med praktiske naturopgaver. Deltagerne (unge uden erhvervsuddannelse) forbedrer faglige kundskaber og sociale kompetencer gennem praktiske øvelser, og kulminationen er en fælles “overlevelsestur” i vildmarken ​naturstyrelsen.dk. Naturstyrelsen bidrager med materialer og opgaver, mens AOF varetager undervisningen. Målet er at øge de unges mestring af hverdagen og mod på uddannelse. Dette integrerede forløb fungerer som brobygning til ordinær uddannelse eller praktik, idet deltagerne både får trænet skolefærdigheder og arbejdsdisciplin under motiverende, anderledes rammer.
• Sønderborg Kommune – Socialpsykiatri i det fri: Et andet eksempel er Væksthuset Socialpsykiatrien i Sønderborg, som for borgere med psykiske lidelser bruger naturarbejde som beskæftigelsestilbud under Servicelovens § 103 og § 104 (beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud) ​naturstyrelsen.dk. Her deltager brugerne – parallelt med at de er i ressourceforløb eller afklaring – i opgaver som at rydde kvas, samle affald og bekæmpe invasive planter i skovene ​naturstyrelsen.dk. Rehabiliterende personale støtter undervejs. Man har fokus på små ”delsucceser”, som styrker selvværdet og sociale relationer hos deltagerne​ naturstyrelsen.dk. Naturstyrelsen understreger, at “naturens afstressende miljø og helende kræfter” spiller en afgørende rolle i dette tilbud ​naturstyrelsen.dk. Sønderborg-tilbuddet illustrerer, at naturaktiviteter også kan indgå for borgere, der modtager indsatser efter anden lovgivning (Serviceloven), men ofte i tæt samspil med LAB-indsatser som ressourceforløb. Det er et eksempel på en tværfaglig indsats, hvor social- og beskæftigelseshensyn går hånd i hånd i det fri.
• Egedal Kommune (nabokommune til Frederikssund) – “Lev uden Stress”: Egedal Jobcenter tilbyder et gruppeforløb for sygemeldte borgere med stress, hvor naturen aktivt inddrages i stresshåndteringen. “Lev uden Stress” henvender sig til borgere, der er sygemeldt med lægedokumenteret stress og har kontakt med jobcenteret ​egedalkommune.dk. Forløbet strækker sig over flere uger med både individuelle samtaler og gruppeaktiviteter. Deltagerne lærer forskellige værktøjer til at tackle stress i hverdagen – herunder afspænding, åndedrætsøvelser og selvhjælpsmetoder i naturen​ egedalkommune.dk. En stor del af mødegangene foregår udendørs, da “det at være ude i naturen vil være en stor del af forløbet, idet naturen har en mærkbar trivselsfremmende effekt”​ egedalkommune.dk. Fokus er på at genopbygge overskud og forberede deltagerne på at vende gradvist tilbage i arbejde. Egedal-forløbet er et godt eksempel på en indsats under jobafklaringsforløb (§ 107): Borgeren modtager her et kombineret stressbehandlings- og aktiveringstilbud i kommunalt regi, med tydeligt sigte mod arbejdsmarkedsrettet rehabilitering. Borgerne kan henvises via jobcentret, og der laves opfølgende stresstest før/efter forløbet for at måle fremgang ​egedalkommune.dk. Egedals nabokommune Frederikssund tilbyder i øvrigt noget lignende via sin sundhedsafdeling: et 8-ugers kursus i stresshåndtering, hvor dele af undervisningen foregår udendørs og naturen bruges som “kilde til indre ro” for deltagerne ​frederikssund.dk. Dette underbygger, at naturbaseret stresshåndtering er ved at vinde indpas i flere kommuners tilbud.
• Fredensborg Kommune – “Sund i Naturen” for stress, angst og depression: Fredensborg i Nordsjælland har siden 2018 kørt forløbet “Sund i Naturen” målrettet voksne med lettere psykiske lidelser (stress, angst, depression)​ sundeborgere.dk. Naturen er omdrejningspunktet hele vejen igennem, og forløbet varer 12 uger med én ugentlig session af ca. 2½ time​ sundeborgere.dk. Der er tilknyttet både en kommunal sundhedskonsulent (fx en sygeplejerske), en naturvejleder/friluftsvejleder samt en mentor fra en privat aktør til holdet​ sundeborgere.dk. Kombinationen af naturfaglige og sundhedsfaglige kompetencer vurderes vigtig for indsatsen ​sundeborgere.dk. Hver mødegang byder på forskellige naturoplevelser og øvelser: deltagerne observerer årstiden, laver mindfulness-inspirerede aktiviteter for nærvær og sanser (smage på urter, lytte til skovlyde, føle underlaget m.m.), og der indgår også praktiske friluftselementer som bål, bueskydning, snittearbejde, fiskeri eller tai chi i naturen ​sundeborgere.dk. Forløbet lægger op til masser af socialt samvær og erfaringsudveksling i gruppen. Formålet er at forbedre deltagernes livskvalitet gennem oplevelser i naturfællesskab samt at inspirere dem til selv at bruge naturen mere – enten alene eller i foreningsregi – efter endt forløb ​sundeborgere.dk. Sund i Naturen drives gennem kommunens sundhedscenter, men er et eksempel på en kommunal indsats hvor man samarbejder med frivillige eller private: projektet var en del af Friluftsrådets satsning “Sund i Naturen” i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed ​sundeborgere.dk, og den tilknyttede mentor er leveret af en ekstern aktør. Deltagerne kan blive rekrutteret via fx jobcenter, egen læge eller psykiatri, og indsatsen kører i drift som et forebyggende tilbud (ofte før borgerne bliver alt for langt fra arbejdsmarkedet). Fredensborgs case viser, at naturbaserede gruppeforløb også kan fungere som tidlig indsats for borgere i risiko for længerevarende ledighed pga. psykiske udfordringer.
• Roskilde Kommune – naturforløb for etniske minoritetskvinder: I Roskilde er naturen også blevet brugt innovativt i en indsats for en overset målgruppe: indvandrerkvinder med mangeårigt ophold i Danmark, som ofte står uden for arbejdsmarkedet og lever isoleret. Et lokalt projekt inviterede en gruppe tyrkiske kvinder (mange på førtidspension eller kontanthjælp) ud i naturen til fælles aktiviteter. Forløbet blev gennemført med hjælp fra en tolksamt en naturterapeut/yogalærer med kendskab til målgruppen​ kommunen.dk. Man lavede åndedrætsøvelser, let yoga, gik ture og samlede spiselige urter, tændte bål og lavede sund mad sammen under åben himmel​ kommunen.dk​kommunen.dk. Kvinderne delte deres erfaringer fra livet i Danmark vs. deres oprindelsesland, og samtaler om sundhed, glæden ved naturen og hverdagsbevægelser var centrale​ kommunen.dk​kommunen.dk. Dette kan betegnes som et ”naturbaseret sundhedsfremme”-forløb. Projektet i Roskilde blev til i samarbejde med en lokal forening og en privat udbyder (Blaakildes Natur & Yoga stod for det naturterapeutiske indhold ​kommunen.dk). Det blev således etableret via projektmidler og partnerskaber frem for som et standardiseret LAB-tilbud. Erfaringerne var positive: selv kvinder med lange sygehistorier og traumer (PTSD, stress, søvnproblemer m.m.) havde stort udbytte af at komme ud, røre sig i naturen og bryde deres ensomhed ​kommunen.dk​kommunen.dk. Roskilde-eksemplet illustrerer, at naturbaserede forløb også kan nå borgere langt fra arbejdsmarkedet på en måde, som traditionelle aktiveringstilbud kan have svært ved.

Ovenstående eksempler demonstrerer bredden i tilgange: Nogle forløb fokuserer mest på praktisk arbejde og struktur(som skov- og naturplejeopgaver i samarbejde med Naturstyrelsen), mens andre lægger vægt på terapeutiske elementersom mindfulness, meditation, åndedrætsøvelser og samtaler i naturen. Fælles for dem er, at naturmiljøet bruges aktivt til at afstresse, motivere og styrke deltagerne – enten som mål i sig selv (bedre mental sundhed og trivsel) eller som middel til at opnå jobmæssig afklaring og parathed.

Samarbejdsmodeller med private naturterapeuter og aktører

Kommunernes samarbejde med private aktører om naturforløb kan ske på flere måder:

• Via udbud eller kontrakter: Hvis en kommune ønsker et længerevarende eller specialiseret naturtilbud, laves der ofte en kontrakt med en ekstern leverandør. Større kommuner som København udbyder fx rammeaftaler for aktivering, hvor private firmaer, socialøkonomiske virksomheder eller konsulenter kan byde ind med forskellige forløbstyper (herunder natur- eller friluftsforløb). Når en leverandør er valgt, visiterer jobcenteret borgere til forløbet efter behov. Et eksempel er Comeback, en privat aktør der via aftale med kommuner tilbyder helhedsorienterede forløb for udsatte unge (§ 91-forløb) – disse indeholder bl.a. selvværdsopbygning, social træning og kan kombineres med fysiske aktiviteter​ pufferfish-plums-d5xt.squarespace.com​pufferfish-plums-d5xt.squarespace.com. På samme måde kan en naturterapeutisk udbyder indgå aftale om at levere et gruppeforløb for ledige med stress/angst. Kommunen betaler som regel pr. deltager eller for et holdforløb, og krav til indhold og progression aftales i kontrakten. Mindre kommuner laver ofte enkeltstående aftaler uden formelt udbud, især hvis beløbet er under tærskelværdierne eller der er få egnede leverandører. For eksempel har flere nordsjællandske kommuner benyttet naturterapeuter på konsulentbasis til at køre kortere stressforløb for sygemeldte. Roskilde-projektet med Blaakildes Natur & Yoga var formentlig arrangeret som en sådan tidsbegrænset kontrakt gennem en lokal forening ​kommunen.dk.
• Projektmidler og puljer: En del naturindsatser opstår via særskilte projektbevillinger – enten statslige puljer, fonde eller partnerskaber. Naturstyrelsens initiativ “Naturen som social løftestang” (lanceret i 2013) er et godt eksempel. Her afsatte staten 8,5 mio. kr. til projekter, hvor Naturstyrelsens lokale enheder stillede arealer til rådighed og ansatte koordinatorer til at samarbejde med kommuner om at få borgere på kanten af arbejdsmarkedetud i skoven​ naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Kommuner og jobcentre kunne således indgå i dette projekt uden selv at finansiere hele indsatsen. Mange af de tidligere nævnte cases (Struer, Silkeborg, Frederikshavn, Kolding/Aabenraa m.fl.) blev sparket i gang via denne nationale pulje og drives nu videre lokalt​ naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Et andet eksempel er Velux-fondens støtte til Aarhus-projektet Fodfæste gennem naturen (3 mio. kr.) ​cabiweb.dk. Her søgte Aarhus Kommune sammen med NGO-partnere fondsmidler, hvorefter jobcenteret visiterede egnede unge til projektet. Lignende projekter kører også andre steder (frivillige foreninger og fonde som TrygFonden, Friluftsrådet m.fl. har finansieret naturforløb i bl.a. Syddjurs, Fredensborg og Vordingborg ​naturligressource.dk​sundeborgere.dk). Fordelen ved projektmodellen er, at man kan afprøve nytænkende metoder (f.eks. have høj normering med både naturvejleder, mentor og sundhedsfaglig personale som i Fredensborg​ sundeborgere.dk) uden at binde kommunale driftsmidler på forhånd. Ulempen er, at projekter er tidsbegrænsede; det kan kræve politisk velvilje at forankre en succesfuld indsats, når ekstern finansiering udløber.
• Visitation til eksisterende tilbud: Nogle gange etablerer kommunen ikke selv naturforløbet, men henviser borgeren til et eksternt tilbud der allerede eksisterer i lokalområdet. Dette kan ske, hvis f.eks. en NGO, højskole eller privatpraktiserende naturterapeut udbyder et relevant forløb, som jobcenteret vurderer opfylder borgerens behov. I Syddjurs Kommune tilbydes stressramte borgere et 12-ugers naturterapi-gruppeforløb gennem projektet “Naturlig Ressource” – støttet af TrygFonden – som borgerne kan deltage i gratis ​naturligressource.dk​naturligressource.dk. Her kan jobcentret opfordre borgere til at tilmelde sig (via kommunens Sundhedsteam), selvom forløbet formelt kører uden om LAB-loven. Ofte vil kommunen dog stadig følge op og kunne sidestille det med en aktivitet i borgerens jobplan. Et andet eksempel er “Natur på recept”-lignende initiativer, som enkelte regioner/kommuner har afprøvet inspireret af Sverige. Her kan praktiserende læger eller jobkonsulenter visitere en borger til et naturforløb som supplement til konventionel behandling eller aktivering. Visitation uden formel kontrakt benyttes mest, når der er få deltagere ad gangen, eller når tilbuddet hører under en anden sektor (fx sundhedssektoren) men med synergi til beskæftigelse. I praksis sker der ofte et tæt samarbejde – eksempelvis deltager jobcenterkonsulenter nogle gange i afsluttende møder på sundhedsforløb for at koordinere næste skridt for borgeren.

Overordnet set viser samarbejdsformerne, at kommunerne enten ”køber” ydelsen, ”deltager i projekt” eller ”visiterer videre” afhængigt af lokale forhold. I Frederikssund og omegn ser vi flere af disse modeller i brug: Egedal kører eget forløb (kommunalt tilbud med interne kræfter), Fredensborg kører et projekt i drift med eksterne partneres involvering, og Roskilde aktiverede en privat naturterapeut via en forening. Fælles er, at de kræver tværfagligt samarbejde – typisk mellem jobcenteret, kommunens sundhedsafdeling, naturforvaltning (fx naturcentre eller Naturskoler) og de private eller frivillige aktører med naturfaglig kompetence. Naturstyrelsen understreger i den forbindelse, at de typiske samarbejdspartnere i deres projekter netop er jobcentre, sundhedscentre, socialpsykiatri, STU-skoler, m.fl., som hver bidrager med deres del ​naturstyrelsen.dk. Jobcenteret leverer borgerne og ofte en tovholder/mentor, mens Naturstyrelsen eller naturvejledere leverer rammerne og opgaverne ​naturstyrelsen.dk. Sådan et samarbejde kræver klare aftaler – ofte formaliseret gennem en samarbejdskontrakt eller partnerskabsaftale – om roller, mål og økonomi.

Erfaringer og dokumenterede resultater

De seneste års erfaringer peger på en række fordele ved naturbaserede indsatser for ledige med psykiske udfordringer:

• Stressreduktion og mental sundhed: Gentagne evalueringer og udtalelser fra projekter fremhæver naturens afstressende effekt. Deltagerne oplever ro, klarhed og bedre humør ved at være udendørs. Allerede i 2009 rapporterede flere kommuner om umiddelbar succes med at tilrettelægge motions- og aktivitetsforløb i naturen for stressramte og psykisk sårbare borgere ​ism.dk. Rebild Kommune erfarede fx, at sygemeldte med angst, depression og stress tog rigtig godt imod et naturmotionstilbud – så godt at man valgte at fortsætte det fast​ ism.dk. Vordingborg Kommune kørte et pilotprojekt for borgere med stress/udbrændthed, hvor naturaktiviteter kombineret med sundhedscoaching blev afprøvet; projektet “kom rigtig godt fra start” og blev forlænget pga. de positive virkninger​ ism.dk. I Fredensborgs Sund i Naturen-forløb var formålet eksplicit at forbedre mental trivsel og livskvalitet, hvilket borgernes feedback tyder på blev indfriet – mange fandt øget glæde ved naturen og mindskede symptomer på stress og angst (ifølge kommunens egne case-oplysninger). Samlet set peger disse erfaringer på, at naturterapi kan reducere stressniveau, angst og depression i milde til moderate tilfælde. Borgerne får via naturforløbene nye coping-strategier (fx vejrtrækningsteknikker, mindfulness) og oplever forbedret søvn og stemningsleje. Naturen giver simpelthen et frirum, hvor de ledige kan ”være til stede i nuet” uden pres ​ism.dk.
• Øget selvværd og sociale kompetencer: At indgå i meningsfulde aktiviteter i naturen – ofte i hold med andre i samme situation – kan styrke deltagernes selvtillid og evne til at indgå i fællesskaber. Struer-projektet viste markante løft i personlige og sociale kompetencer hos deltagerne, bl.a. via det at lykkes med praktiske opgaver og indgå i et team ​naturstyrelsen.dk. I Aalborg har Center for Livskompetencer – Kvindedaghøjskolen kørt et forløb, hvor kontanthjælpsmodtagere skulle vedligeholde lokale skovområder i samarbejde med Naturstyrelsen. Her observerede man, at deltagerne fik øget selvværd og selvtillid samt bedre fysiske velbefindende af de udendørs aktiviteter​ naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Endvidere gav det kvinderne mod på at tage ansvar for eget helbred og fremtid. Lignende udbytte sås i Aarhus’ mandeprojekt, hvor deltagerne via skovforløbet udviklede en positiv identitet og brød deres ensomhed. At fællesskab er en nøgleresurse, understreges af evalueringen, der noterede hvordan “mandefællesskab” i naturen havde stor betydning for de unges motivation ​naturfaellesskaber.dk. Naturen fungerer tit som et ufarligt rum for træning af sociale færdigheder – man kan tale sammen under en gåtur eller om konkrete opgaver, hvilket virker mindre konfronterende end traditionelle møderum. Mange projektdeltagere rapporterer også, at de “kommer ud af isolationen” og opbygger netværk. Dette sociale aspekt er afgørende, da isolering og lavt selvværd ofte går hånd i hånd med ledighed og psykisk mistrivsel.
• Afklaring af arbejdsevne og næste skridt: For jobcentre er et vigtigt formål med aktivering jo at få borgeren tættere på job eller uddannelse. Naturforløb kan her fungere som brobygning eller afklaringsarena. I Randers Kommune har man fx brugt et 8-ugers mindfulness og let motion-forløb (delvist i natur) for borgere med stress/angst, hvorefter man vurderede om den enkelte skulle videre i ressourceafklaringsforløb, tilbage i job/praktik eller havde behov for egentlig behandling ​ism.dk​ism.dk. Naturforløbet gav således værdifuld viden om borgerens tilstand i praksis. Allerød-tilbuddet med skovarbejde har tilsvarende til formål at se, “hvad der kan og skal udvikles” hos den enkelte under trygge rammer, før man sender vedkommende videre mod job​ naturstyrelsen.dk. I Aarhus-indsatsen var jobkonsulenter decideret integreret i forløbet ude i skoven, så de kunne lære de unge at kende i øjenhøjde ​naturfaellesskaber.dk. Dette medførte tættere relationer og bedre grundlag for at matche de unge til virksomheder efterfølgende. Resultaterne fra Aarhus taler for sig selv: 80 % gik videre til noget meningsfuldt (praktik, job eller uddannelse) umiddelbart efter projektet​ naturfaellesskaber.dk. Også i Naturstyrelsens projekter ses god effekt på progression: I Struer kom flere i virksomhedspraktik eller delvis i gang igen, og i Kolding/Aabenraa har “Ung i naturen”-projektet hjulpet STU-elever tættere på arbejdsmarkedet ved at opbygge deres arbejdsidentitet​ naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk. Kort sagt: Naturforløbene kan være et effektivt ”trin på vejen” for borgere, der ellers er langt fra job. De fungerer som en mellemstation, hvor borgeren genoptræner mødestabilitet, samarbejdsevne og måske får afklaring på, hvad vedkommende kan magte. Som evalueringen i Aarhus reflekterede, er det bemærkelsesværdigt hvor meget 26 ugers indsats kunne rykke en gruppe, der havde været passive i årevis – det antyder, at de rette tilbud kan gøre en forskel selv for svært udsatte​ naturfaellesskaber.dk.
• Fysiske helbredsgevinster: Selvom fokus her er psykisk trivsel, rapporteres også fysiske gevinster. Deltagerne kommer i bedre form af udendørs arbejde og motion, nogle taber sig eller får forbedret specifikke lidelser. Et eksempel er Silkeborg Kommunes “Naturkræfter”-projekt for kræftramte mænd (i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse), hvor skovarbejde indgår som træning. Målet er at reducere smerter og gener ved sygdommen og genopbygge fysisk og mentalt overskud​ naturstyrelsen.dk. Deltagerne meldte tilbage, at de fik stor glæde af at være med ​naturstyrelsen.dk. Tilsvarende oplevede Struer-deltagerne forbedret sundhed og livsstil (fx begyndte at leve sundere ​naturstyrelsen.dk). Naturen indbyder til fysisk aktivitet på en mere motiverende måde – man bevæger sig uden at tænke over, at det er træning. Nogle steder integreres decideret motion og kostvejledning: I Glostrup har man f.eks. kombineret madlavning i naturen med motionsmoduler for kontanthjælpsmodtagere, netop for at løfte sundheden som helhed ​ism.dk​ism.dk. Sådanne elementer kan afhjælpe, at dårligt fysisk helbred ellers kan være en barriere for at komme i job​ ism.dk. Dermed adresserer naturforløbene borgerens hele situation – “krop og sjæl” – hvilket er i tråd med tanken om en helhedsorienteret rehabilitering.

Afslutningsvis kan det konkluderes, at natur- og friluftsbaserede forløb i beskæftigelsesindsatsen har vist lovende resultater. De bidrager til at nedbryde negative spiraler af stress og passivitet hos ledige med psykiske udfordringer og bygger i stedet deltagernes ressourcer op i trygge, motiverende rammer. Som Naturstyrelsen formulerer det i den nationale friluftspolitik: “Friluftslivet og naturen giver gode muligheder for at hjælpe socialt udsatte grupper i samfundet.”​naturstyrelsen.dk. Erfaringerne fra bl.a. Frederikssund og omegn understøtter dette udsagn. Kommunerne omkring Frederikssund – herunder Egedal, Allerød, Fredensborg m.fl. – er blandt dem, der aktivt anvender skov og natur som løftestang for at skabe trivsel og jobparathed. LAB-lovens fleksible rammer (§ 91, § 107 m.fl.) giver juridisk grundlag for at fortsætte og udbrede disse indsatser. Udfordringen fremadrettet bliver at sikre varig forankring og brobygning, så borgerne ikke blot oplever en god pause i naturen, men også opnår varige fremskridt ind i arbejdsfællesskabet. Med de hidtidige positive evalueringer ​naturstyrelsen.dk​naturfaellesskaber.dk tegner der sig et billede af, at naturen – i samspil med mentorer, virksomhedskonsulenter og terapeuter – kan være et effektivt redskab i beskæftigelsesindsatsen for nogle af de mest sårbare ledige.

Kilder: Erfaringerne og citaterne ovenfor er dokumenteret i en række cases, evalueringer og officielle materiale, bl.a. Naturstyrelsens projektbeskrivelser​ naturstyrelsen.dk​naturstyrelsen.dk, kommunale hjemmesider og sundhedsprojekter​ egedalkommune.dk​sundeborgere.dk, samt eksterne evalueringsrapporter (LG Insight/Cabi) ​naturfaellesskaber.dk​naturfaellesskaber.dk. Disse viser samstemmende, at “naturen som ramme” kan noget særligt i forhold til at skabe trivsel, fællesskab og gradvist bygge bro til arbejdsmarkedet for mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer.