1. Introduktion

1.1. Formål

Denne rapport har til formål at analysere potentialet for at anvende naturterapi og naturbaserede metoder i supervisionen af plejefamilier i Danmark. Analysen belyser det nuværende danske plejefamiliesystem, eksisterende supervisionspraksisser, relevant forskning i naturterapi, den lovgivningsmæssige ramme samt de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at integrere naturbaserede tilgange i denne specifikke kontekst.

1.2. Kontekst

Anvendelsen af plejefamilier som anbringelsesform for børn og unge uden for hjemmet er steget markant i Danmark over de seneste årtier.1 I 2023 var omkring 11.500 børn og unge anbragt uden for hjemmet, svarende til ca. 1% af alle 0-17-årige, hvoraf størstedelen (ca. 65% i 2021) var placeret i plejefamilier.2 Årsagerne til anbringelse er ofte komplekse og kan omfatte omsorgssvigt, misbrugsproblemer hos forældrene, vold eller barnets egne adfærds- eller tilpasningsproblemer.2 Mange anbragte børn og unge har oplevet betydelige svigt og traumer, hvilket kan medføre udviklingsmæssige forsinkelser, adfærdsproblemer, følelsesmæssige vanskeligheder og generel mistrivsel.1 Internationale og danske studier viser en forhøjet risiko for psykiske lidelser, misbrug og selvmordsadfærd blandt tidligere anbragte sammenlignet med den generelle befolkning.6

1.3. Supervisionens Rolle

Supervision spiller en afgørende rolle i at understøtte plejefamilier i deres krævende opgave. Formålet med supervision er at styrke plejefamiliernes kompetencer, forebygge udbrændthed og sammenbrud i anbringelsen samt sikre kvaliteten af den omsorg og støtte, barnet modtager.9 Sammenbrud i anbringelser, som sker i omkring 8% af tilfældene i Danmark, er dybt skadelige for barnet og omkostningstunge for samfundet.9 Lovgivningen, specifikt Barnets Lov § 56, pålægger kommunerne at sikre plejefamilier den nødvendige supervision, rådgivning, vejledning og efteruddannelse.5

1.4. Rationale for Naturterapi

Samtidig med de store krav til plejefamilier er der en voksende international og national anerkendelse af naturens potentiale til at fremme mental sundhed og trivsel.28 Forskning peger på, at ophold og aktiviteter i naturen kan reducere stress, angst og depression, forbedre humør og kognitiv funktion samt styrke sociale relationer. Den skandinaviske tradition for 'friluftsliv' understreger ligeledes værdien af naturophold.45 Naturterapi, der systematisk anvender naturen som ramme og redskab i terapeutiske processer, fremstår derfor som en potentielt værdifuld, men endnu relativt ubeskrevet, tilgang inden for supervision af plejefamilier i Danmark.

1.5. Rapportens Struktur

Denne rapport vil først beskrive det danske plejefamiliesystem og den nuværende supervisionspraksis. Derefter gennemgås evidensen for naturbaserede interventioners effekt på sårbare børn og familier samt eventuelle specifikke anvendelser i supervisionssammenhænge. Efterfølgende analyseres den relevante danske lovgivning og de strukturelle rammer, herunder nøgleaktører og finansieringsmuligheder. På baggrund heraf vurderes potentialet, mulighederne og udfordringerne ved at implementere naturbaseret supervision. Rapporten afsluttes med anbefalinger til relevante aktører og en samlet konklusion.

2. Det Danske Plejefamiliesystem og Supervisionslandskab

2.1. Rekruttering, Godkendelse og Støtte af Plejefamilier

2.1.1. Rekruttering

Der er et vedvarende behov for at rekruttere nye plejefamilier i Danmark, især familier med kompetencer til at varetage mere komplekse opgaver (specialiserede plejefamilier).4 Kommunerne har forsyningsforpligtelsen 52 og anvender typisk informationsmøder, annoncering og kampagner, som f.eks. den landsdækkende "Små Liv Søger Store Hjerter", til at tiltrække potentielle plejefamilier.4

2.1.2. Godkendelsesproces

Ansvaret for godkendelse af plejefamilier er delt. De fem regionale socialtilsyn (Socialtilsyn Nord, Midt, Syd, Øst og Hovedstaden) varetager den generelle godkendelse af plejefamilier.3 Denne generelle godkendelse gives på baggrund af en undersøgelse af familiens samlede forhold vurderet ud fra Socialstyrelsens nationale Kvalitetsmodel.55 Familierne godkendes til én af tre typer, afhængigt af deres kompetencer og det forventede støttebehov hos de børn, de kan modtage:

  • Almene plejefamilier: Godkendt til børn/unge med lette til moderate støttebehov.3
  • Forstærkede plejefamilier: Godkendt til børn/unge med moderate til svære støttebehov.3
  • Specialiserede plejefamilier: Godkendt til børn/unge med svære støttebehov.3

Netværksplejefamilier (familie eller nært netværk til barnet) og konkret godkendte plejefamilier (godkendt til et specifikt barn, en ældre ordning) godkendes derimod af den anbringende kommune.3 Fælles for alle typer af godkendte plejefamilier (undtagen privat familiepleje) er kravet om gennemførelse af et obligatorisk grundkursus før eller i umiddelbar forbindelse med modtagelse af et barn i pleje.52

2.1.3. Støttestrukturer

Plejefamilier modtager løbende støtte fra den anbringende kommune. En central del af støtten er det lovpligtige Tæt Støttede Opstartsforløb (TSOP), som skal tilbydes intensivt inden for det første år af en ny anbringelse for at sikre en god start og forebygge sammenbrud.54 Dette forløb svarer typisk til minimum tre hele kursusdage og bygger videre på grundkurset med fokus på familiens konkrete behov ift. det anbragte barn.54 Derudover har plejefamilier ret og pligt til løbende efteruddannelse (minimum svarende til to hele kursusdage årligt), supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.5 Denne støtte leveres ofte af kommunalt ansatte familieplejekonsulenter, som også typisk står for matchning mellem barn og familie og følger op på anbringelsen.54

2.1.4. Plejefamiliernes Vilkår og Udfordringer

  • Karakteristika: Typiske plejeforældre er i 40'erne eller 50'erne, ofte par, hvoraf mange har tidligere professionel erfaring med børn. En del har voksne eller ældre hjemmeboende biologiske børn.1 Den primære motivation er ofte altruistisk – et ønske om at gøre en positiv forskel for et udsat barn.1
  • Udfordringer: Opgaven som plejefamilie er krævende og kan være følelsesmæssigt belastende.21 Plejefamilier står ofte over for børn med komplekse problemstillinger som traumer, tilknytningsforstyrrelser og adfærdsproblemer.9 Samarbejdet med barnets biologiske forældre kan være vanskeligt.20 Opgaven kan have store konsekvenser for plejefamiliens eget familieliv, sociale liv og egne børn.12 Mange plejeforældre, især kvinder, reducerer deres erhvervsarbejde betydeligt 11, og der kan være bekymringer om økonomisk usikkerhed og manglende pensionsopsparing, selvom der ydes vederlag og omkostningsdækning.1 En generel udfordring er oplevelsen af manglende anerkendelse af opgavens kompleksitet og plejeforældrenes kompetencer.52 Risikoen for sammenbrud i anbringelsen er en konstant bekymring.9
  • Fastholdelse: For at fastholde plejefamilier peger forskning på vigtigheden af gode og tillidsfulde relationer til fagpersoner, adgang til relevant supervision og efteruddannelse, etablering af netværk med andre plejeforældre, mulighed for aflastning, grundigere udredning og behandlingstilbud til børnene, samt økonomisk tryghed og anerkendelse.53

2.2. Supervisionspraksis i Danmark

2.2.1. Lovgivningsmæssigt Grundlag

Barnets Lov § 56 udgør det centrale lovgrundlag for supervision af plejefamilier. Bestemmelsen forpligter kommunalbestyrelsen til at sikre, at plejefamilier (almene, forstærkede, specialiserede og netværksplejefamilier) modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med opgavens omfang.5 Bekendtgørelsen om plejefamilier uddyber kravene, herunder den intensive støtte (TSOP) i det første år og den løbende efteruddannelse og supervision.64 En vigtig tilføjelse i Barnets Lov § 56, stk. 3 er kravet om, at supervisionen skal ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og andre kontraktuelle vilkår med plejefamilien.5 Dette adresserer en tidligere identificeret potentiel interessekonflikt.19 § 56, stk. 4 giver social- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a. supervision.5

2.2.2. Udbydere

Supervision leveres oftest af kommunalt ansatte familieplejekonsulenter.54 Dog anvender en del kommuner også eksterne konsulenter, psykologer eller private organisationer, enten som primær supervisor eller som supplement.19 Der findes en række private aktører, der specialiserer sig i supervision og rådgivning til plejefamilier.

2.2.3. Metoder og Fokus

Supervisionen beskrives ofte som pædagogisk supervision 59 med fokus på at støtte familien i at løse den konkrete opgave, ofte med udgangspunkt i barnets individuelle plan (tidligere handleplan).62 Forskellige teoretiske tilgange og metoder nævnes i praksisbeskrivelser og hos udbydere, herunder mentaliseringsbaseret tilgang 26, neuroaffektiv udviklingspsykologi 59, systemisk og narrativ teori 99, Low Arousal tilgang 99, Somatic Experiencing (SE) traumebehandling 22, kognitiv terapi 21 og gestaltterapi.105 KEEP-programmet (Keeping Foster Parents Trained and Supported) er også afprøvet i Danmark som en manualbaseret gruppeintervention.18 Gruppesupervision anvendes ligeledes.65 Typiske temaer for supervision omfatter barnets trivsel og udvikling, tilknytning og relationer, håndtering af traumer og adfærdsproblemer, samarbejdet med biologiske forældre, familiens egne ressourcer og dynamikker samt forebyggelse af omsorgstræthed og udbrændthed hos plejeforældrene.20

2.2.4. Udfordringer og Strukturelle Aspekter i Supervisionen

Selvom Barnets Lov nu kræver adskillelse af supervision og kontraktstyring 5, har den tidligere praksis med dobbeltroller hos familieplejekonsulenter peget på en strukturel udfordring.19 Når den person, der yder støtte og vejledning, også er den, der vurderer familiens egnethed eller forhandler økonomi, kan det skabe en tilbageholdenhed hos plejeforældrene. Frygten for, at åbenhed om vanskeligheder kan få negative konsekvenser for deres kontrakt eller professionelle anseelse, kan underminere den tillid, der er essentiel for effektiv supervision.19 Dette understreger vigtigheden af, hvordan supervision organiseres og leveres for at sikre et trygt og udviklende rum.

Endvidere indikerer forskning en mulig diskrepans mellem de lovbestemte krav om støtte og plejefamiliernes oplevede behov.11 Selvom lovgivningen sikrer ret til supervision og efteruddannelse, rapporterer en del plejefamilier fortsat om manglende eller utilstrækkelig støtte. Dette peger på et behov for ikke blot at fokusere på om støtten leveres, men også på dens kvalitet, relevans og tilgængelighed set fra plejefamiliernes perspektiv. Det kan handle om behovet for mere specialiseret, terapeutisk orienteret eller måske mere erfaringsbaseret (peer-to-peer) støtte end den, der traditionelt tilbydes.

3. Naturbaserede Interventioner: Evidens og Praksis

3.1. Naturens Terapeutiske Potentiale

Der eksisterer efterhånden en betydelig international og national forskningsbase, der dokumenterer naturens positive indvirkning på menneskers sundhed og trivsel. Ophold i naturmiljøer er forbundet med en række fysiologiske og psykologiske fordele, herunder:

  • Stressreduktion: Lavere niveauer af stresshormonet kortisol, nedsat blodtryk og puls.29
  • Forbedret Mental Sundhed: Reduktion af symptomer på angst og depression, forbedret humør og øget følelse af velvære.29
  • Kognitive Fordele: Forbedret koncentrationsevne og kognitiv funktion.28
  • Fysisk Sundhed: Styrket immunforsvar (bl.a. øget NK-celle aktivitet) og positive effekter på hjerte-kar-systemet.29

Disse effekter forklares ofte gennem teorier som Attention Restoration Theory (ART), der postulerer, at naturen appellerer til vores uanstrengte opmærksomhed (fascination) og dermed giver den anstrengte, rettede opmærksomhed mulighed for at restituere.32 Andre teorier fokuserer på stressreduktion gennem positive affektive responser på naturmiljøer (Stress Reduction Theory, SRT) 109, den iboende menneskelige forbindelse til naturen (biophilia), samt den rige sansemæssige stimulation, naturen tilbyder.31 Naturen faciliterer nærvær, mindfulness og kropsbevidsthed 31, og den udgør en ramme for social interaktion og fællesskab, der kan opleves som mindre hierarkisk og mere ligeværdig.31

3.2. Anvendelse for Sårbare Børn, Unge og Familier

Potentialet i at anvende naturen terapeutisk er også blevet undersøgt og afprøvet i forhold til sårbare målgrupper, herunder børn, unge og familier med særlige udfordringer.

3.2.1. Danske Eksempler og Projekter

Flere danske projekter og kommunale tilbud har integreret naturbaserede metoder i indsatser rettet mod mental sundhed, rehabilitering og beskæftigelse for forskellige sårbare grupper. Disse initiativer demonstrerer en vilje til at tænke alternativt og udnytte naturens ressourcer i socialt og sundhedsfagligt arbejde. Nedenstående tabel giver et overblik over udvalgte relevante danske projekter:


Projektnavn/Tilbud

Organisation/Lokation

Målgruppe

Metoder/Aktiviteter i Naturen

Fokus/Resultater

Finansiering (hvis kendt)

Kilde ID

Sund i Naturen

Friluftsrådet / 10 kommuner

Bl.a. børn m. særlige behov (overvægt, sociale/psykiske udfordringer), voksne m. stress/angst/depression

Friluftsaktiviteter, holdbaserede forløb

Forbedret mental sundhed (WHO-5), øget social sundhed, øget deltagelse i friluftsfællesskaber

Udlodningsmidler

30

Fodfæste gennem naturen

Cabi / Aarhus Kommune

Udsatte unge mænd (25-29 år) tilknyttet jobcenter (ressourceforløb/aktivitetsparate) m. komplekse problemer

Samarbejde, mad over bål, mandefællesskaber, kompetenceafklaring i naturen

Styrke kompetencer og tro på egne evner, tættere på uddannelse/job. Positive foreløbige resultater.

VELUX FONDEN

115

Naturlig Ressource

Syddjurs Kommune

Borgere >18 år tilknyttet arbejdsmarkedet m. symptomer på stress, mild depression

Gruppeforløb (12 uger), natur, krop, psyke, fællesskab, aktiviteter/øvelser ved Kalø Vig

Øget mental sundhed, nye vaner, positiv påvirkning af naturen

TrygFonden, Friluftsrådet

122

Nærvær i naturen

Københavns Kommune

Borgere >18 år m. stresssymptomer i min. 1 md.

Mindfulness, sansning i terapihave, undervisning, øvelser, dialog

Fremme mentalt velvære gennem sansemæssig stimulering

Kommunal

110

Hverdagsliv i balance

Halsnæs Kommune

Borgere >18 år m. tidlige stresssymptomer (i arbejde/nyligt sygemeldt)

Gruppeforløb (8 uger), opmærksomhedsøvelser, åndedræt, mindfulness, bevægelse

Forebygge langvarig stress/sygemelding, styrke fysisk/mental velvære

Kommunal (samarbejde m. ekstern udbyder)

125

Naturterapi for voksne ("Natur, Krop & Psyke")

Ballerup Kommune

Voksne henvist fra læge/jobcenter

Naturvejledning, kropsbevidsthed (vejrtrækning, sanseøvelser), opmærksomhedstræning (meditation), fællesskab, bålterapi

Genfinde indre ro og balance, håndtere livskriser (stress)

Kommunal

113

Kursus for stress/depression/angst

Faaborg-Midtfyn Kommune

Borgere m. angst, stress, lettere depression (motiverede, uden misbrug)

Naturterapi, kognitiv terapi, meditation, nærværstræning (alle mødegange i naturen)

Starte selvhjælpsproces, indsigt i negative mønstre, værktøjer til håndtering

Kommunal

112

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Naturstyrelsen / Kommuner/Jobcentre

Borgere m. vanskeligheder ud over ledighed (fysiske/psykiske udfordringer)

Naturpleje, vedligehold af faciliteter, skovarbejde (afhængig af projekt)

Øget arbejdsmarkedsparathed, sundere livsstil, bedre sociale/personlige kompetencer

Statslig pulje (2013 aftale)

126

Naturterapeutiske Forløb

Fri Natur / Jobcenter Sønderborg

Personer sygemeldt m. stress, angst, depression

Grundforløb (8 uger): ro, kropsbevidsthed, sanseøvelser, åndedræt, yoga, fællesskab. Fortsætter (4 uger): dybere sansearbejde, bindevævsstræk, meditation, personlig udvikling

Grund: berolige nervesystem, kropskontakt, grænser. Fortsætter: robusthed, handlekompetencer, fastholdelse i job

Kommunal (via jobcenter) / Privat

130

Disse eksempler illustrerer, hvordan naturbaserede tilgange allerede anvendes med succes i Danmark til at støtte sårbare grupper, ofte i samarbejde mellem kommunale instanser (jobcentre, sundhedsafdelinger) og specialiserede udbydere. Metoderne spænder bredt fra mindfulness og sanseøvelser til mere fysiske aktiviteter og gruppebaserede fællesskaber i naturen. De rapporterede resultater peger på forbedret mental sundhed, øget trivsel, styrket selvværd og i nogle tilfælde øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne eksisterende praksis og infrastruktur i Danmark udgør et væsentligt fundament og en potentiel model for, hvordan naturbaseret supervision til plejefamilier kunne struktureres og implementeres. De anvendte metoder (gruppearbejde, mindfulness, færdighedstræning i naturen) synes overførbare til plejefamiliekonteksten, hvor udfordringer som stress, relationsopbygning og mestring er centrale.

3.2.2. Internationale Eksempler og Forskning (Plejefamiliekontekst)

International forskning bekræfter naturens positive effekter på sårbare børn og unge. Studier viser, at adgang til grønne områder og naturkontakt kan fremme resiliens, forbedre prosocial adfærd, reducere stress og smerte i sundhedssektoren og have gavnlig effekt på børn med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder.42 Eksempelvis har "Forest School"-tilgangen i England vist sig gavnlig for børn med angst og adfærdsproblemer, og naturbaseret legeterapi i USA har øget børns evne til at fastholde opmærksomhed i skolen.42

Direkte eksempler på naturterapi specifikt rettet mod plejefamilier eller implementeret i supervision af plejefamilier er dog sparsomme i den tilgængelige forskningslitteratur og de gennemgåede materialer. Der findes dog beslægtede koncepter og interventioner, der kan give inspiration:

  • Wilderness/Adventure Therapy: Anvendes i flere lande, herunder Norge og Sverige, ofte til unge med komplekse psykiske eller adfærdsmæssige udfordringer.44 Disse programmer bruger naturens rammer og udfordringer til at fremme personlig udvikling, gruppedynamik og terapeutisk fremgang gennem kropslige og oplevelsesbaserede aktiviteter.44 Den nordiske tilgang, friluftsterapi, kombinerer ofte adventure-elementer med systemisk familieterapi og mentalisering.44 Selvom det ikke er supervision, tilbyder disse metoder relevante principper for experiential learning og relationsarbejde i naturen. Fokus på kropslighed, non-verbal kommunikation og mestring af konkrete opgaver i naturen 44 kan være særligt relevant for plejefamilier, der arbejder med børn med traume- og tilknytningsproblematikker.
  • Generelle Terapeutiske Interventioner for Plejefamilier: Forskning viser, at evidensbaserede programmer som Parent-Child Interaction Therapy (PCIT) og Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) / Treatment Foster Care Oregon (TFCO) kan forbedre plejeforældres håndtering af adfærdsproblemer, reducere stress og styrke barnets trivsel.132 MTFC/TFCO anvendes også i Sverige og Norge.131 Disse programmer, selvom de ikke er naturbaserede, understreger værdien af strukturerede, kompetenceopbyggende indsatser for plejefamilier.
  • Mentorskabsordninger: Både formelle og uformelle mentorrelationer har vist sig at have positiv betydning for unge i plejefamilier.104
  • Joy Meadows (USA): Et konkret eksempel på en organisation, der anvender naturbaserede oplevelsesaktiviteter (dyreinteraktion, havebrug, udendørs arrangementer) til at støtte børn i plejefamilier med fokus på stabilitet, heling og glæde.43

Samlet set peger den internationale litteratur på potentialet i naturbaserede og oplevelsesorienterede tilgange for sårbare unge, herunder unge med baggrunde, der ligner mange plejebørns. Særligt wilderness/adventure therapy-modellerne, med deres fokus på oplevelsesbaseret læring og gruppedynamik i naturen, kan tilbyde værdifulde metodiske input til udviklingen af naturbaseret supervision, selvom de ikke direkte er supervisionsmodeller.

3.3. Naturbaserede Tilgange i Supervisionskontekster

Som nævnt er der begrænset dokumentation for anvendelsen af naturterapi specifikt inden for rammerne af supervision af plejefamilier. De fleste fundne eksempler på "supervision i naturen" relaterer sig til andre faggrupper eller andre former for terapi/støtte:

  • Supervision af Psykologer: Et dansk eksempel beskriver, hvordan psykologer har anvendt skovbadning (Shinrin-yoku) som en del af deres egen faglige supervision med fokus på selvomsorg, forebyggelse af udbrændthed og integration af naturoplevelser i klinisk praksis.114 Dette illustrerer konceptet om at flytte supervision udendørs og bruge naturen aktivt til refleksion og egenomsorg for fagprofessionelle.
  • Udendørs Terapi/Støttesamtaler: Mange terapeuter og konsulenter tilbyder individuelle samtaler eller gruppeforløb i naturen (fx "walk-and-talk").44 Dette viser en accept af naturen som et legitimt terapeutisk rum, men er ikke nødvendigvis supervision i plejefamiliekontekst.
  • Uddannelse af Fagprofessionelle: Der udbydes kurser og efteruddannelser i Danmark, der ruster socialrådgivere, pædagoger, terapeuter m.fl. til at integrere naturen i deres arbejde.48 Dette opbygger kompetencer, men definerer ikke en supervisionsmodel.

Fraværet af etablerede modeller for naturbaseret supervision af plejefamilier peger på et behov for innovation og udvikling. Det indebærer sandsynligvis en rekonceptualisering af, hvad supervision kan indebære. Frem for udelukkende at fokusere på verbal refleksion over udfordringer og pædagogisk praksis i et kontormiljø, kunne naturbaseret supervision integrere fælles oplevelser og aktiviteter i naturen. Disse aktiviteter (fx navigation, problemløsning i terrænet, bålbygning, observation af naturens processer) kan fungere som konkrete læringsplatforme eller metaforer for at arbejde med familiens dynamikker, kommunikationsmønstre, ressourcer og udfordringer. En sådan tilgang flytter supervisionen mod at være mere oplevelsesorienteret, kropslig og potentielt mere inddragende for hele familien, hvilket kan være særligt relevant i arbejdet med traumer og tilknytningsvanskeligheder, hvor non-verbale og kropslige dimensioner er centrale.26

4. Lovgivningsmæssige og Strukturelle Rammer i Danmark

4.1. Lovgivningsmæssigt Landskab

Flere danske love danner rammen for arbejdet med plejefamilier og supervision, og for potentielle naturbaserede tilgange.

  • Barnets Lov (Lov nr. 721 af 13. juni 2023): Er den primære lov for indsatser rettet mod børn og unge med særlige behov, herunder anbringelse og støtte.5
  • § 56: Central bestemmelse, der pålægger kommunerne at sikre plejefamilier (alle typer jf. § 43, stk. 1, nr. 1-4) den fornødne efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med opgavens omfang. Støtten skal være intensiv det første år (TSOP), og supervision skal ydes af en anden end den, der aftaler honorering.5 Bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler.5
  • § 43: Definerer anbringelsessteder, herunder de tre generelt godkendte plejefamilietyper (almen, forstærket, specialiseret) og netværksplejefamilier.5
  • § 32: Opregner forskellige støttende indsatser til børn og familier, som kan omfatte terapeutiske eller pædagogiske aktiviteter.69
  • Generelle Principper: Loven understreger barnets bedste, barnets ret til inddragelse, tidlig indsats, helhedsorientering og samarbejde med familien.5
  • Serviceloven (Lov om social service): Indeholder bestemmelser om støtte til voksne og familier, som kan være relevante supplementer eller rammer for indsatser.
  • § 85 (Bostøtte): Støtte til personer med nedsat funktionsevne til at klare hverdagen i egen bolig.145 Naturaktiviteter kunne potentielt indgå her for at skabe struktur og trivsel.146
  • § 99 (Støtte-kontaktperson): Til socialt udsatte og isolerede personer.146 Kunne bruges til at introducere til naturbaserede fællesskaber.146
  • § 103 (Beskyttet beskæftigelse): Til personer, der ikke kan varetage job på normale vilkår.146 Kunne omfatte naturbaseret arbejde.146
  • § 104 (Aktivitets- og samværstilbud): Fx væresteder.146 Kunne tilbyde naturaktiviteter, sansehaver mv..146
  • §§ 107, 108 (Botilbud): Midlertidige eller længerevarende botilbud.146 Kan integrere naturterapi i hverdagen.146
  • Sundhedsloven: Regulerer sundhedsvæsenets ydelser.
  • § 119: Kommunernes ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse, herunder patientrettet forebyggelse.150 Naturbaseret supervision kunne potentielt rammesættes som en sundhedsfremmende eller stressforebyggende indsats for plejeforældre under denne paragraf.
  • § 140: Kommunernes ansvar for genoptræning efter sygehusudskrivning.153 Mindre direkte relevant, men illustrerer kommunens rolle på sundhedsområdet.
  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Regulerer indsatser for ledige.
  • Muliggør forskellige tilbud ('tilbud') som vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, især for 'aktivitetsparate' borgere.156 Hvis en plejeforælder er ledig og aktivitetsparat, kunne naturbaserede aktiviteter eller mentoring potentielt indgå i 'Min Plan'.
  • Sygedagpengeloven: Omfatter opfølgning og rehabiliteringsindsatser under sygefravær.162 Naturterapi kunne teoretisk indgå i en plan for tilbagevenden til arbejdet for en sygemeldt plejeforælder.

Den samlede lovgivning giver kommunerne et betydeligt handlerum. Specifikt for supervision af plejefamilier er kravet i Barnets Lov § 56 om fornøden supervision centralt. Loven specificerer ikke metoden, hvilket principielt åbner for alternative tilgange som naturterapi. At metoden ikke er eksplicit nævnt, betyder dog også, at den mangler direkte lovgivningsmæssig forankring, hvilket kan påvirke prioritering og finansiering sammenlignet med mere traditionelle metoder. Ministerens bemyndigelse i § 56, stk. 4 til at fastsætte nærmere regler udgør dog en potentiel vej til en fremtidig formalisering af nye supervisionsformer, hvis der opbygges tilstrækkelig evidens og politisk vilje.5

Samtidig åbner den brede formulering af formålsparagraffer i Serviceloven (fx § 85 om bostøtte, § 104 om aktivitets- og samværstilbud) og Sundhedsloven (§ 119 om forebyggelse) muligheder for at rammesætte naturbaserede indsatser på tværs af sektorer. Naturterapi til plejefamilier kunne argumenteres ikke kun som en støtte under Barnets Lov, men også som en sundhedsfremmende indsats (stressreduktion for forældre) under Sundhedsloven, eller potentielt som en del af en beskæftigelsesrettet indsats, hvis en plejeforælder er ledig. Denne tværsektorielle relevans kan potentielt åbne for alternative finansieringskilder eller samarbejdsmodeller internt i kommunerne.

4.2. Nøgleaktører og Samarbejdspotentiale

Implementering af naturbaseret supervision vil involvere en række aktører:

  • Kommunerne: Har hovedansvaret for anbringelser, børnenes planer, finansiering og sikring af supervision efter Barnets Lov.4 De driver også jobcentre og sundhedsfremmende indsatser.115 KL (Kommunernes Landsforening) spiller en vigtig rolle i vejledning og standardisering.52
  • Socialtilsynene: Godkender generelle plejefamilier og fører driftsorienteret tilsyn baseret på Kvalitetsmodellen.3 Deres vurdering af, hvordan nye metoder passer ind i kvalitetsrammen, er afgørende.
  • Social- og Boligstyrelsen: Udvikler nationale rammer, vejledninger, redskaber (fx TSOP) og administrerer puljemidler.2
  • Sundhedsstyrelsen: Udstikker sundhedsfaglige anbefalinger og administrerer puljer inden for sundhedsfremme og mental sundhed.29
  • Plejefamilieorganisationer: Fx Socialpædagogerne (SL), der varetager plejefamiliernes interesser og udgiver informationsmateriale.3
  • Private/NGO Udbydere: Et voksende felt af terapeuter, konsulenter og organisationer, der tilbyder naturterapi, supervision eller relaterede ydelser. Naturstyrelsen 2 og Friluftsrådet 30 er også relevante aktører ift. natur og sociale projekter.
  • Forskning og Uddannelse: VIVE, universiteter (KU, SDU, AAU) og professionshøjskoler (VIA, KP) bidrager med viden, evaluering og uddannelse.1

Der er et betydeligt potentiale for samarbejde mellem kommunerne og specialiserede naturterapiudbydere om levering af supervision. Ligeledes er tværfagligt samarbejde internt i kommunerne (social-, sundheds-, beskæftigelsesforvaltninger) relevant. Partnerskaber med forskningsinstitutioner er essentielle for at udvikle og evaluere nye modeller.

Dog udgør den fragmenterede struktur med mange aktører en potentiel udfordring for implementeringen af nye, tværgående metoder som naturbaseret supervision. Ansvaret for plejefamilierne er fordelt mellem kommunen (anbringelse, plan, finansiering, personrettet tilsyn, sikring af supervision) og Socialtilsynet (generel godkendelse, driftsorienteret tilsyn). Hertil kommer de forskellige mulige udbydere af selve supervisionen (kommunale konsulenter, eksterne private). At sikre en ensartet forståelse, implementering og kvalitetssikring af en ny metode på tværs af disse aktører kræver betydelig koordination. Der er risiko for, at manglende afstemning mellem kommunens mål med supervisionen og Socialtilsynets kvalitetsvurdering, eller mellem forskellige udbyderes praksis, kan skabe uklarhed og barrierer for udbredelse.55 Succesfuld implementering forudsætter derfor en klar strategi for kommunikation og samarbejde mellem de involverede parter, samt potentielt en justering af eksisterende rammer som Kvalitetsmodellen for at kunne rumme og vurdere naturbaserede metoders specifikke kvaliteter.

4.3. Finansiering og Udbud

Finansieringen af plejefamilieområdet, herunder supervision, påhviler primært kommunerne, som modtager bloktilskud og refusion fra staten, men også selv bærer en betydelig del af udgifterne (kommunal medfinansiering).179 Supplerende finansiering til udviklingsprojekter eller særlige indsatser kan søges via nationale puljer hos fx Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, eller hos private fonde som TrygFonden, VELUX FONDEN og 15. Juni Fonden, samt Friluftsrådet, som det ses i flere af de eksisterende naturbaserede projekter.30

Når kommuner eller regioner skal indkøbe ydelser fra eksterne leverandører, sker det ofte via offentligt udbud, især ved større kontrakter eller rammeaftaler.180 Reglerne for udbud (nationale eller EU-regler) afhænger af kontraktens værdi.198 Udbud offentliggøres på platforme som udbud.dk og TED (Tenders Electronic Daily).180 Tildeling kan ske på baggrund af laveste pris eller "økonomisk mest fordelagtige tilbud", hvor kvalitetskriterier som erfaring, metode, miljøhensyn mv. kan vægtes.198

Introduktionen af naturbaseret supervision rejser spørgsmål om finansieringens bæredygtighed. Mens kommunerne dækker de basale supervisionsudgifter, kan en ny metode, der potentielt kræver særlige ressourcer (fx transport, materialer, specialuddannede facilitatorer, længere sessionstid), være svær at finansiere inden for de eksisterende budgetrammer. Mange af de nuværende danske naturbaserede projekter er netop afhængige af ekstern, ofte tidsbegrænset, projektfinansiering.38 Overgangen fra pilotprojekter til en fast forankret praksis kræver derfor en strategi for integration i de ordinære kommunale budgetter eller sikring af stabile, langsigtede finansieringskilder. Dette kan være vanskeligt uden solid dokumentation for metodens merværdi eller omkostningseffektivitet sammenlignet med standardtilbud.

Samtidig kan udbudsprocessen udgøre enten en barriere eller en facilitator. Kompleksiteten i offentlige udbud kan være en udfordring for mindre, specialiserede naturterapiudbydere, som måske mangler den administrative kapacitet eller erfaring.198 Dette kan begrænse kommunernes valgmuligheder. Omvendt, hvis kommunerne aktivt designer udbudsmateriale, der efterspørger og vægter kompetencer inden for naturbaserede metoder (ved brug af tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" 198), kan udbudsprocessen fremme kvalitet og innovation ved at tiltrække kvalificerede, specialiserede udbydere. Udbudsstrategien bliver således afgørende for både tilgængeligheden og kvaliteten af eventuelle eksternt leverede naturbaserede supervisionstilbud.

5. Analyse: Potentiale, Muligheder og Udfordringer

5.1. Potentielle Fordele ved Naturbaseret Supervision

Integrationen af naturterapeutiske principper i supervisionen af plejefamilier rummer et teoretisk potentiale for at adressere nogle af de centrale udfordringer, som plejefamilier og anbragte børn står overfor:

  • Stressreduktion hos Plejeforældre: Plejeforældre oplever ofte et højt stressniveau grundet opgavens kompleksitet og følelsesmæssige krav.21 Naturens dokumenterede evne til at reducere fysiologisk og psykologisk stress [se afsnit 3.1] kan potentielt udnyttes i supervisionen til at give plejeforældre redskaber til selvregulering og forebygge omsorgstræthed og udbrændthed.26 Dette kan styrke deres robusthed og bidrage til fastholdelse i opgaven.53
  • Styrket Relationsarbejde: Naturen tilbyder en neutral, uformel og sanselig ramme, der kan facilitere en anden form for dialog og interaktion end et kontormiljø.32 Fælles aktiviteter og oplevelser i naturen kan styrke relationen mellem supervisor og plejefamilie og potentielt også internt i plejefamilien, hvis børnene inddrages. Naturens elementer og processer kan bruges metaforisk til at arbejde med familiens dynamikker, kommunikation og tilknytningsmønstre.9
  • Forbedrede Copingstrategier og Resiliens: Oplevelsesbaseret læring gennem naturbaserede aktiviteter, hvor familien måske skal løse konkrete opgaver eller navigere i ukendt terræn, kan styrke problemløsningsevner, samarbejde og følelsen af mestring (self-efficacy) hos både voksne og børn.30 Dette kan understøtte arbejdet med at håndtere traumer og opbygge resiliens.21
  • Øget Trivsel hos Børn og Unge: Hvis børn og unge deltager i dele af supervisionen, kan de direkte drage nytte af naturens positive effekter på humør og angstniveau.9 Den mere aktive og oplevelsesorienterede form kan være mere engagerende for børn og unge, der finder traditionelle samtaleformer vanskelige.45 Desuden fremmer det fysisk aktivitet.30
  • Alternativt Terapeutisk Rum: Naturen tilbyder et rum væk fra det kliniske eller institutionelle, rigt på sanseindtryk og med "højt til loftet".32 Dette kan facilitere andre former for refleksion, bearbejdning og kontakt med egne følelser og kropslige fornemmelser.31

5.2. Muligheder

Flere faktorer peger på, at der er reelle muligheder for at udvikle og implementere naturbaseret supervision i Danmark:

  • Eksisterende Dansk Ekspertise: Der findes allerede en række etablerede naturbaserede programmer og kompetente udbydere i Danmark, som arbejder med beslægtede målgrupper og metoder. Deres erfaringer kan udnyttes.
  • Lovgivningsmæssigt Handlerum: Som analyseret i afsnit 4.1, giver den nuværende lovgivning, især Barnets Lov § 56's brede formulering om "fornøden supervision", plads til at afprøve alternative metoder. Desuden kan indsatser potentielt rammesættes inden for sundheds- eller beskæftigelseslovgivningen.
  • Stigende Bevidsthed: Der er en generelt stigende anerkendelse i samfundet og blandt fagfolk af naturens betydning for mental sundhed, hvilket kan øge åbenheden over for naturbaserede tilgange.28
  • Partnerskabspotentiale: Muligheder for samarbejde mellem kommuner, specialiserede udbydere, forskningsinstitutioner og organisationer som Friluftsrådet og Naturstyrelsen.30
  • Adressering af Supervisionsudfordringer: Anvendelse af eksterne, specialiserede naturterapeuter til supervision kunne potentielt omgå den tidligere problematik med dobbeltroller hos kommunale konsulenter 19 og tilbyde et alternativ, der appellerer til familier, som finder traditionel supervision mindre relevant eller tryg.

5.3. Udfordringer

Implementeringen af naturbaseret supervision står dog også over for betydelige udfordringer:

  • Evidensmangel for Supervisionskonteksten: Den mest markante udfordring er manglen på specifik forskning, der dokumenterer effekten og omkostningseffektiviteten af naturbaseret supervision for plejefamilier sammenlignet med eksisterende modeller. Dette gør det vanskeligt at argumentere for en bred implementering over for beslutningstagere.
  • Kompetencekrav og Uddannelse: Effektiv naturbaseret supervision kræver facilitatorer med dobbeltkompetence: dybdegående viden om plejefamilieområdet (traumer, tilknytning, systemisk arbejde) samt uddannelse og erfaring i naturterapeutiske metoder og facilitering i naturen.48 At sikre adgang til kvalificerede supervisorer og relevant efteruddannelse er en central udfordring. Uden specialiseret træning og klare metodiske rammer er der en risiko for, at "naturbaseret supervision" blot bliver til "samtaler udendørs" uden reel terapeutisk merværdi, eller at metoderne anvendes overfladisk eller uhensigtsmæssigt. Dette kræver fokus på kvalitetsstandarder og uddannelsesudvikling.
  • Logistik og Tilgængelighed: Praktiske aspekter som transport til egnede naturområder, vejrafhængighed, behov for længere sessionstid, sikring af fortrolighed i det åbne rum og tilpasning til familier med fysiske begrænsninger udgør reelle logistiske barrierer.48
  • Systemisk Integration: At indpasse en ny supervisionsform i eksisterende kommunale arbejdsgange, dokumentationssystemer og kvalitetssikringsprocedurer (herunder Socialtilsynets Kvalitetsmodel) kræver betydelig tilpasning og koordination mellem forskellige aktører.55
  • Finansieringens Bæredygtighed: At sikre stabil, langsigtet finansiering ud over tidsbegrænsede projektmidler er afgørende for en varig implementering. Det kræver, at værdien af tilgangen kan demonstreres over for kommunerne.
  • Accept fra Interessenter: Der kan være behov for at opbygge accept og forståelse for værdien af denne utraditionelle tilgang hos både kommunale beslutningstagere, supervisorer, plejefamilier og eventuelt biologiske forældre. Skepsis over for det nye og ukendte skal adresseres.
  • Lighed i Adgang: Det er vigtigt at sikre, at tilbuddet bliver tilgængeligt for alle plejefamilier, uanset geografisk placering, socioøkonomisk status eller kulturel baggrund, så det ikke utilsigtet skaber ulighed i adgangen til kvalificeret supervision.29

6. Anbefalinger

Baseret på analysen fremsættes følgende anbefalinger til relevante aktører med henblik på at undersøge og potentielt udvikle anvendelsen af naturbaseret supervision til plejefamilier i Danmark:

  • Til Politikere og Nationale Myndigheder (Social- og Boligstyrelsen, Sundhedsstyrelsen):
  • Prioriter Forskning: Iværksæt målrettet forskning, der evaluerer effekten, implementeringsprocessen og omkostningseffektiviteten af forskellige modeller for naturbaseret supervision til plejefamilier i en dansk kontekst. Undersøg specifikt virkningsmekanismerne for både plejeforældre og børn.
  • Udvikl Vejledning: Udarbejd nationale vejledninger eller anbefalinger baseret på kommende forskning og pilotprojekter. Overvej at udnytte bemyndigelsen i Barnets Lov § 56, stk. 4 til at formalisere rammerne, hvis evidensen er tilstrækkelig.
  • Støt Pilotprojekter: Etabler målrettede puljer eller finansieringsmekanismer, der understøtter kommunernes afprøvning og udvikling af naturbaserede supervisionsmodeller.
  • Frem Videnudveksling: Skab platforme for erfaringsudveksling og læring mellem kommuner, udbydere og forskere, der arbejder med naturbaserede tilgange i socialt arbejde.
  • Til Kommunerne:
  • Iværksæt Pilotprojekter: Afprøv forskellige modeller for naturbaseret supervision i mindre skala. Test variationer i format (individuelt/gruppe), udbyder (intern/ekstern), setting (skov/strand/park) og inddragelse af børn/familie.
  • Indgå Partnerskaber: Samarbejd med lokale naturterapiudbydere med relevant ekspertise samt forskningsinstitutioner om design, implementering og evaluering af pilotprojekter.
  • Opbyg Kompetencer: Investér i målrettet efteruddannelse for de familieplejekonsulenter, der ønsker at specialisere sig i naturbaserede metoder. Alternativt, udvikl udbudsmateriale, der specifikt efterspørger og vægter kompetencer i naturterapi og plejefamiliearbejde ved indkøb af eksterne ydelser (anvend "økonomisk mest fordelagtige tilbud" som tildelingskriterium).
  • Tænk Tværsektorielt: Undersøg muligheder for samarbejde og eventuel samfinansiering mellem socialforvaltning, sundhedsforvaltning og beskæftigelsesforvaltning, idet indsatsen kan have positive effekter på tværs af områder (fx stressforebyggelse, fastholdelse i "jobbet" som plejeforælder).
  • Dialog og Logistik: Sikr god information og forventningsafstemning med deltagende plejefamilier. Arbejd proaktivt med at løse logistiske udfordringer som transport og tilgængelighed.
  • Afstem med Socialtilsyn: Gå i dialog med det relevante socialtilsyn om, hvordan naturbaserede metoder kan dokumenteres og vurderes inden for rammerne af Kvalitetsmodellen.
  • Til Socialtilsynene:
  • Dialog om Kvalitet: Indgå i dialog med kommuner og udbydere om, hvordan naturbaserede supervisionsmetoder kan vurderes i forhold til Kvalitetsmodellens temaer (fx Kompetencer, Sundhed og trivsel, Metoder og resultater).
  • Tilpas Tilsynspraksis: Overvej, hvordan det driftsorienterede tilsyn kan tilpasses for at kunne vurdere kvaliteten og effekten af naturbaserede metoder på en meningsfuld måde.
  • Til Uddannelsesudbydere og Forskere:
  • Udvikl Specialiseret Uddannelse: Skab uddannelsesforløb, der kombinerer solid viden om plejefamilieområdets kompleksitet (traume, tilknytning, systemisk arbejde) med praktiske og teoretiske kompetencer inden for naturterapi og facilitering i naturen.
  • Fokuseret Forskning: Gennemfør robust forskning, der belyser effekter, virkningsmekanismer, implementeringsbarrierer/-fremmere og omkostninger ved naturbaseret supervision. Inddrag plejebørns og -unges perspektiver.
  • Udforsk Børns Perspektiv: Undersøg specifikt, hvordan børn og unge oplever og påvirkes af, at supervisionen af deres plejefamilie foregår i naturen, eventuelt med deres deltagelse.
  • Til Naturterapiudbydere:
  • Specialiser Viden: Opbyg specifik viden og erfaring relateret til plejefamilieområdets særlige udfordringer og dynamikker.
  • Forstå Kommunale Rammer: Sæt jer ind i kommunernes behov, lovgivningsmæssige rammer (Barnets Lov) og udbudsprocesser.
  • Samarbejd og Dokumentér: Indgå i partnerskaber om pilotprojekter og bidrag aktivt til evaluering og dokumentation for at styrke evidensgrundlaget.

7. Konklusion

Analysen af potentialet for at anvende naturterapi i supervisionen af plejefamilier i Danmark tegner et billede af en innovativ tilgang med et betydeligt, men endnu large udokumenteret, potentiale. Det danske plejefamiliesystem står over for store udfordringer med at rekruttere og fastholde familier, der kan håndtere de ofte komplekse behov hos anbragte børn og unge. Supervision er en lovfæstet og essentiel støttefunktion, men den nuværende praksis møder også udfordringer relateret til organisering, relevans og tilstrækkelighed.

Parallelt hermed vokser evidensen for naturens positive effekter på mental sundhed, stressreduktion og trivsel. Danmark har allerede en række erfaringer med at anvende naturbaserede interventioner i socialt og sundhedsfagligt arbejde med andre sårbare grupper, ofte i samarbejde mellem kommuner og specialiserede udbydere. Lovgivningen, især Barnets Lov, giver et vist handlerum for at implementere alternative supervisionsmetoder, selvom naturterapi ikke er eksplicit nævnt.

Det primære potentiale ved naturbaseret supervision ligger i dens teoretiske mulighed for at adressere centrale behov hos plejefamilier: reduktion af stress og forebyggelse af udbrændthed hos plejeforældre, styrkelse af relationer og kommunikation i familien, udvikling af copingstrategier og resiliens samt skabelsen af et alternativt, oplevelsesorienteret rum for refleksion og udvikling.

De væsentligste barrierer er imidlertid den manglende specifikke evidens for metodens effekt i netop supervisionskonteksten for plejefamilier, behovet for specialiserede dobbeltkompetencer hos supervisorerne, de praktiske og logistiske udfordringer, usikkerhed omkring langsigtet finansiering samt nødvendigheden af systemisk integration og accept fra alle relevante aktører.

Samlet set fremstår naturbaseret supervision som en lovende, men umoden, tilgang i dansk plejefamiliekontekst. For at realisere potentialet kræves en målrettet indsats med fokus på systematisk afprøvning gennem veldesignede pilotprojekter, robust forskning og evaluering, udvikling af specialiserede uddannelsesforløb samt et tæt samarbejde mellem kommuner, socialtilsyn, udbydere og forskningsmiljøer. Kun gennem en sådan strategisk og evidensbaseret tilgang kan det sikres, at en eventuel implementering af naturbaseret supervision reelt bidrager til at styrke trivslen og stabiliteten for både plejefamilier og de anbragte børn og unge i Danmark.

Citerede værker

  1. Nye plejefamilier, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/10219/Nye%20plejefamilier.%20Hvad%20kendetegner%20nye%20plejefamilier%20og%20hvorfor%20v%C3%A6lger%20de%20at%20blive%20plejefamilie.pdf
  2. Anbragte børn i Danmark - vive.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/
  3. Forskellige typer af plejefamilie - Socialpædagogerne, tilgået april 18, 2025, https://sl.dk/plejefamilier/regler-plejefamiliernes-haandbog/at-blive-plejefamilie/forskellige-typer-af-plejefamilie/
  4. Plejefamilien er blevet det foretrukne hjem for anbringelser. Forskere mener, at vi skal gå en anden vej - Socialt Indblik, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtindblik.dk/plejefamilien-er-blevet-det-foretrukne-hjem-for-anbringelser-forskere-mener-at-vi-skal-ga-en-anden-vej/
  5. Barnets lov Kapitel 5 - eLov, tilgået april 18, 2025, https://www.elov.dk/barnets-lov/kapitel/5/
  6. Børnene Først – Et trygt hjem og flere rettigheder til udsatte børn, januar 2021, tilgået april 18, 2025, https://www.sm.dk/media/40820/boernene_foerst_t.pdf
  7. Anbragte børn; De svigtede børns hjem - BUPL, tilgået april 18, 2025, https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/anbragte-boern-de-svigtede-boerns-hjem
  8. Underretningspligt; Pædagoger spotter udsatte børn - BUPL, tilgået april 18, 2025, https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler-i-boern-unge-arkivet/underretningspligt-paedagoger-spotter-udsatte-boern
  9. Plejefamilien i centrum - vive.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/da/projektforloeb/plejefamilien-i-centrum/
  10. Anbragte børn kan mere, end vi tror - Professionshøjskolen Absalon, tilgået april 18, 2025, https://phabsalon.dk/anbragte-boern-kan-mere-end-vi-tror
  11. Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår - Socialpædagogernes Vidensbank, tilgået april 18, 2025, https://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/anbragte-familiepleje/undersoegelse-af-plejefamiliers-rammer-og-vilkaar/
  12. Plejefamilien som hverken-eller - Dansk Forening for Socialpædagogik, tilgået april 18, 2025, https://socialpaedagogik.dk/udvalgte_artikler/kristine_kirkegaard_jochumsen__plejefamilien_som_hverken_eller.pdf
  13. Må jeg godt sige noget? - En kvalitativ undersøgelse af plejeforældres egne børns oplevelser. - Aalborg Universitet, tilgået april 18, 2025, https://projekter.aau.dk/projekter/files/473324017/Speciale___ma_jeg_godt_sige_noget__.pdf
  14. Børn og unge anbragt i familiepleje - vive.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unge-anbragt-i-familiepleje-4vlgmpzj/
  15. Børnehjælpsdagen styrker anbragte børn og udsatte unge hver dag, tilgået april 18, 2025, https://www.bhd.dk/
  16. Børne- og ungehjem - Social.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.social.dk/boern-og-unge/anbringelse/viden-og-temaer/anbringelsesformer/boerne-og-ungehjem
  17. anbragte børn - Sansemotorik.dk, tilgået april 18, 2025, https://sansemotorik.dk/anbragte-boern
  18. Bolsjepædagogik hjælper plejefamilier - Dansk Socialrådgiverforening, tilgået april 18, 2025, https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/bolsjepaedagogik-hjaelper-plejefamilier/
  19. Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/api/pdf/203108
  20. Supervision - Vendepunktet Terapi, tilgået april 18, 2025, https://vendepunktet-terapi.dk/supervision/
  21. Supervision af plejefamilier - Charlotte Smedegaard, tilgået april 18, 2025, https://charlottesmedegaard.dk/terapi-og-metoder/supervision-af-plejefamilier/
  22. Supervision til plejefamilier - Den Gode Samtale, tilgået april 18, 2025, https://den-gode-samtale.dk/supervision-til-plejefamilier/
  23. Supervising a family or a service? Social worker approaches to foster care supervision in six Swedis - DiVA portal, tilgået april 18, 2025, https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:1728410/FULLTEXT01.pdf
  24. Supervision til plejefamilier med terapeut Anke Plato, tilgået april 18, 2025, https://ankeplato.dk/supervision/plejefamilier/
  25. Supervision til plejefamilier | margrethefredskilde - Margrethe Fredskilde - Psykoterapi Fyn, tilgået april 18, 2025, https://www.margrethefredskilde.dk/supervision-til-plejefamilie
  26. Supervision af plejefamilier - Psykoterapeut Tina Hutnik, tilgået april 18, 2025, https://hutnik.dk/supervision-af-plejefamilier/
  27. Barnets lov § 56 - eLov, tilgået april 18, 2025, https://www.elov.dk/barnets-lov/paragraf/56/
  28. Naturen - Fonden Mental Sundhed, tilgået april 18, 2025, https://fondenmentalsundhed.dk/naturen-fms/
  29. Forsker: Giv natur på recept - Socialt Indblik, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtindblik.dk/forsker-giv-natur-paa-recept/
  30. Sund i Naturen - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/friluftsliv-folkesundhed/vidensbank-materialer-om/sund
  31. sind.dk, tilgået april 18, 2025, https://sind.dk/files/media/document/Inspirationskatalog%20-%20Ud%20i%20naturen.pdf
  32. Sund i Naturen - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/H%C3%A5ndbog_Sund%20i%20naturen_WEBversion_0.pdf
  33. Naturen giver mentalt overskud – selv i svære tider - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/nyheder/naturen-giver-mentalt-overskud-selv-svaere-tider
  34. VOLD, TRAUME OG NATURENS HELENDE VIRKNING - Danner, tilgået april 18, 2025, https://danner.dk/wp-content/uploads/2024/07/Vold-traume-og-naturens-helende-virkning.pdf
  35. Friluftsliv og mental sundhed - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Faktaark%20om%20mental%20sundhed.pdf
  36. DR sætter fokus på natur og mental sundhed - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/aktuelt/dr-saetter-fokus-paa-natur-mental-sundhed
  37. Det undrer mig, at naturens potentiale i forhold til at reducere angst og depression ikke kommer langt mere i spil” - Socialt Indblik, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtindblik.dk/det-undrer-mig-at-naturens-potentiale-i-forhold-til-at-reducere-angst-og-depression-ikke-kommer-langt-mere-i-spil/
  38. Naturterapi - DepressionsForeningen, tilgået april 18, 2025, https://depressionsforeningen.dk/artikler/naturterapi/
  39. Hvornår får vi natur på recept? - Samvirke, tilgået april 18, 2025, https://samvirke.dk/artikler/hvornaar-faar-vi-natur-paa-recept
  40. Nature matters in mental health - Royal College of Psychiatrists, tilgået april 18, 2025, https://www.rcpsych.ac.uk/news-and-features/blogs/detail/sustainability-blog/2024/03/06/nature-matters-in-mental-health
  41. Effect of nature prescriptions on cardiometabolic and mental health, and physical activity: a systematic review | Request PDF - ResearchGate, tilgået april 18, 2025, https://www.researchgate.net/publication/369764789_Effect_of_nature_prescriptions_on_cardiometabolic_and_mental_health_and_physical_activity_a_systematic_review
  42. Fostering Resilience Through Nature Engagement | C&NN, tilgået april 18, 2025, https://www.childrenandnature.org/resources/research-digest-fostering-resilience-through-nature-engagement/
  43. Nature-Based Experiences for children in Foster Care - Joy Meadows, tilgået april 18, 2025, https://joymeadows.org/foster-care-guides-resources/foster-care-why-nature-based-therapy-model-works
  44. Restoring Connectedness in and to Nature: Three Nordic Examples of Recontextualizing Family Therapy to the Outdoors - PubMed Central, tilgået april 18, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8964260/
  45. Therapy in the open air: Introducing wilderness therapy to adolescent mental health services in Scandinavia - Psykologisk.no, tilgået april 18, 2025, https://psykologisk.no/sp/2015/09/e14/
  46. “I look at my own forest and fields in a different way”: the lived experience of nature-based therapy in a therapy garden when suffering from stress-related illness, tilgået april 18, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5510200/
  47. Therapy in the open air: Introducing wilderness therapy to adolescent mental health services in Scandinavia - ResearchGate, tilgået april 18, 2025, https://www.researchgate.net/publication/283003337_Therapy_in_the_open_air_Introducing_wilderness_therapy_to_adolescent_mental_health_services_in_Scandinavia
  48. Naturterapi - mettesahl.dk, tilgået april 18, 2025, https://mettesahl.dk/natur/naturterapi.html
  49. Naturterapi - Natura Hjem, tilgået april 18, 2025, https://naturahjem.dk/naturterapi/
  50. Naturterapi i Hornsherred – Terapi i naturen ved Sune Holger Harms, tilgået april 18, 2025, https://naturterapien.dk/
  51. Naps-natura |, tilgået april 18, 2025, https://www.naps-natura.dk/
  52. Specialiserede plejefamilier, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/13199/Specialiserede%20plejefamilier_Viden-%20og%20inspirationskatalog%20(pdf).pdf
  53. Rekruttering og fastholdelse af plejefamilier - VIVE, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/media/pure/16464/5998889
  54. plejefamilier - Kolding Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.kolding.dk/p/Borger/Familier%20og%20boern/Boern%20med%20saerlige%20behov/Familieplejen/H-ndbog.pdf
  55. Godkendelse af plejefamilier - Social- og Boligstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/haandbog-for-socialtilsyn/godkendelse-af-plejefamilier
  56. Vejledning om socialtilsyn, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/qizfvfpo/vejledning-om-socialtilsyn.pdf
  57. Socialtilsyn Syd, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtilsynsyd.dk/
  58. Plejefamilier - Socialtilsyn Syd, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtilsynsyd.dk/plejefamilier/
  59. Håndbog for plejefamilier, tilgået april 18, 2025, https://viden.sl.dk/media/9460/haandbog_for_plejefamilier_2019-d5014976.pdf
  60. Mere kvalitet i pleje-familier – en bedre opvækst for det anbragte barn - Social- og Boligstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/Media/638235510365018935/Evaluering%20-%20Mere%20kvalitet%20i%20plejefamilier%20T.pdf
  61. Vejledning om socialtilsyn - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9300
  62. Håndbog for plejefamilier om døgnanbringelse - Randers Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.randers.dk/borger/boern-unge-og-familie/stoette/ansat-af-familie-og-raadgivningscentret/haandbog-for-plejefamilier-om-doegnanbringelse/
  63. Familiepleje - Nordfyns Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.nordfynskommune.dk/borger/familie-born-og-unge/familiepleje/
  64. Plejefamiliebekendtgørelsen - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/522
  65. Plejefamilie | Sønderborg Kommune, tilgået april 18, 2025, https://sonderborgkommune.dk/plejefamilie
  66. Bekendtgørelse om plejefamilier - Netværksplejefamilien, tilgået april 18, 2025, https://netvaerksplejefamilien.dk/bekendtgoerelse-om-plejefamilier/
  67. Plejefamilier og aflastning - Faaborg-Midtfyn Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.fmk.dk/borger/familie-boern-og-unge/raadgivning-og-stoette/tilbud-og-stoette-med-henvisning/plejefamilier-og-aflastning/
  68. Plejeforælder - Social- og Boligstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/boern/anbringelse/hjerteforaeldre/plejeforaelder
  69. Bekendtgørelse om plejefamilier - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/api/pdf/240525
  70. Håndbog for plejefamilier - Nordfyns Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.nordfynskommune.dk/media/3dxjtpc5/h%C3%A5ndbog-for-plejefamilier.pdf
  71. Håndbog for plejefamilier 2025 - Familieplejen - Roskilde Kommune, tilgået april 18, 2025, https://familieplejen.roskilde.dk/media/w2zp10x5/haandbog-for-plejefamilier-2025.pdf
  72. Plejefamiliebekendtgørelsen Kapitel 1 - eLov, tilgået april 18, 2025, https://www.elov.dk/plejefamiliebekendtgorelsen/kapitel/1/
  73. Rettigheder, aftale og kontrakt som familieplejer - Socialpædagogerne, tilgået april 18, 2025, https://sl.dk/plejefamilier/regler-plejefamiliernes-haandbog/at-faa-et-plejebarn/rettigheder-aftale-og-kontrakt-som-familieplejer/
  74. Supervision og uddannelse - Plejefamilie - Socialpædagogerne, tilgået april 18, 2025, https://sl.dk/plejefamilier/regler-plejefamiliernes-haandbog/under-anbringelse/supervision-og-uddannelse/
  75. Plejefamiliers vilkår: Uddannelse, supervision og aflønning, tilgået april 18, 2025, https://www.im.gobasic.dk/media/7827/delrapport-2_-plejefamiliernes-vilkaar.pdf
  76. Plejefamilier - Holstebro Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.holstebro.dk/plejefamilier
  77. Håndbog for plejefamilier - Familieplejen København, tilgået april 18, 2025, https://familieplejen.kk.dk/sites/default/files/2025-03/H%C3%A5ndbog%20for%20plejefamilier%202025.pdf
  78. Indledning, tilgået april 18, 2025, https://nalunaarutit.gl/-/media/lovfiler/2017/vejledninger/vejl-bek-17---2017-da.pdf
  79. Plejefamiliebekendtgørelsen § 5 - eLov, tilgået april 18, 2025, https://www.elov.dk/plejefamiliebekendtgorelsen/paragraf/5/
  80. Supervision til plejefamilier - Hjernemad By DJ, tilgået april 18, 2025, https://hjernemad.dk/supervision-til-plejefamilier/
  81. Ny forskning i plejefamilier - Socialpædagogerne, tilgået april 18, 2025, https://sl.dk/fag-og-viden/arkiv/2019/8/ny-forskning-i-plejefamilier/
  82. The Lived Experience of Family in Biological Children Living in Therapeutic Foster Homes - ScholarWorks | Walden University Research, tilgået april 18, 2025, https://scholarworks.waldenu.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=11977&context=dissertations
  83. Vejledende kriterier for fastsættelse af plejevederlag - Socialstyrelsen.gl, tilgået april 18, 2025, https://socialstyrelsen.gl/-/media/socialstyrelsen/boern-og-unge/plejefamilier/da-kriterier-for-vederlag-til-plejefamilier-til-vejledningen-1006-2021.pdf
  84. Bekendtgørelse af barnets lov - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/83/pdf
  85. Supervision til plejefamilier med særligt fokus på overgrebet barnet/den unge har været udsat for - Børnehus Hovedstaden, tilgået april 18, 2025, https://boernehus-hovedstaden.dk/supervision-til-plejefamilier-med-saerligt-fokus-paa-overgrebet-barnet-den-unge-har-vaeret-udsat-for/
  86. Barnets lov - Social- og Boligministeriet, tilgået april 18, 2025, https://www.sm.dk/arbejdsomraader/boern-og-unge-i-udsatte-positioner/barnets-lov
  87. Lovforslag nr. L 44, Folketinget 2022-23, Forslag til Barnets lov, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/ripdf/samling/20221/lovforslag/l44/20221_l44_som_fremsat.pdf
  88. Håndbog om barnets lov - Social- og Boligstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/Media/638352178608064904/Ha%C2%B0ndbog%20om%20barnets%20lov_SBST_.pdf
  89. Aftaletekst Børnene Først, tilgået april 18, 2025, https://www.sm.dk/Media/637563365976554690/Aftaletekst%20B%C3%B8rnene%20F%C3%B8rst_FINAL-udsendt.pdf
  90. Barnets lov - Social- og Boligstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/Media/638302076944383833/Bilag%201.%20Barnets%20lov%20som%20vedtaget.pdf
  91. Vejledning om anbringelse - NET, tilgået april 18, 2025, https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/70fda12d-b728-4f3b-8af4-ec2471690553/Vejledning%20om%20anbringelse%20efter%20barnets%20lov.pdf
  92. Bekendtgørelse om socialtilsyn, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/ryydioud/socialtilsynsbekendtgoerelsen.pdf
  93. Trivsel.social, tilgået april 18, 2025, https://trivsel.social/
  94. Samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner/opholdssteder - vive.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/da/udgivelser/samarbejder-mellem-plejefamilier-og-doegninstitutioneropholdssteder-3vy7k4vy/
  95. Supervision plejefamilier - Familiebehandling Fyn, tilgået april 18, 2025, https://familiebehandlingfyn.dk/supervision-plejefamilier/
  96. Supervision til plejefamilier og opholdssteder - Projekt Plan B, tilgået april 18, 2025, https://projektplanb.dk/supervision-til-plejefamilier-og-opholdssteder/
  97. Pædagogisk behandlingsarbejde med udsatte børn og unge - Seminarer.dk, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/e-laering/paedagogisk-behandlingsarbejde-med-udsatte-born-og-unge/
  98. Kursus Plejefamilie - Se vores udvalg af kurser til plejefamilier - Seminarer, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/kategori/kursus-plejefamilie/
  99. Supervision af plejeforældre - Believe, tilgået april 18, 2025, https://believe.dk/supervision-af-plejeforaeldre/
  100. Fabu | Socialfagligt konsulenthus, tilgået april 18, 2025, https://www.fabu.dk/
  101. Supervision af plejefamilier - Center for Familiesundhed, tilgået april 18, 2025, https://centerforfamiliesundhed.dk/boerne-og-ungeomraadet/supervision/supervision-af-plejefamilier/
  102. Gruppesupervision for plejefamilier med Anne Larsen - Familieplejen København, tilgået april 18, 2025, https://familieplejen.kk.dk/kurser/efteruddannelse-og-kurser-for-plejefamilier/kurser/gruppesupervision-for-plejefamilier-med-anne-larsen
  103. Supervision til plejefamilier - Anne-Lene Lundgaard, tilgået april 18, 2025, https://helhedfordig.dk/ydelser/supervision-til-plejefamilier/
  104. Mentoring children in foster care: Examining relationship histories as moderators of intervention impact on children's mental health and trauma symptoms, tilgået april 18, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8789940/
  105. Familieterapi: Effektiv løsning til at forbedre familiens relationer, tilgået april 18, 2025, https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/terapiretninger/familieterapi
  106. Nature Therapy - Physiopedia, tilgået april 18, 2025, https://www.physio-pedia.com/Nature_Therapy
  107. Naturterapi - Terapi til dig, tilgået april 18, 2025, https://terapitildig.dk/naturterapi/
  108. Niels Ejbye-Ernst: Socialpædagogisk arbejde i naturen - Dansk Forening for Socialpædagogik, tilgået april 18, 2025, https://socialpaedagogik.dk/udvalgte_artikler/niels_ejbye_ernst__socialpaedagogisk_arbejde_i_naturen.pdf
  109. HVAD VED VI OM ARBEJDET MED UDSATTE UNGE I NATUREN? - Bikubenfonden, tilgået april 18, 2025, https://www.bikubenfonden.dk/sites/default/files/2019-03/NTGL-lab.pdf
  110. Nærvær i naturen | Center for Mental Sundhed – Kbh, tilgået april 18, 2025, https://mentalsundhed.kk.dk/vores-tilbud/naervaer-i-naturen
  111. Efteruddannelse i naturterapi - Fonden Mental Sundhed, tilgået april 18, 2025, https://fondenmentalsundhed.dk/wp-content/uploads/2021/02/NTU-folder-1.pdf
  112. Stress, depression og angst - Faaborg-Midtfyn Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.fmk.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundheds-tilbud/stress-depression-og-angst/
  113. Naturterapi for voksne - Ballerup Kommune, tilgået april 18, 2025, https://ballerup.dk/borger/sundhed-pleje/sundhedshuset/sundhedshusets-tilbud/naturterapi-voksne
  114. Supervision i naturen med skovbadning - Psykologen på Landet, tilgået april 18, 2025, https://www.psykologenpaalandet.dk/supervision-i-naturen-med-skovbadning/
  115. Projekt 'Fodfæste gennem naturen' - Et beskæftigelsesprojekt med ..., tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/om-cabi/cabis-projekter/fodfaeste-gennem-naturen/
  116. ABC FOR MENTAL SUNDHED - Institut for Psykologi, tilgået april 18, 2025, https://psy.ku.dk/abc/pdf/KL_eksempelsamling.pdf
  117. friluftsraadet.dk, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Inspirationskatalog%20A4_Sund%20i%20naturen_WEB.pdf
  118. EVALUERINGSRAPPORT - Mænds sundhed, tilgået april 18, 2025, https://sundmand.dk/site/wp-content/uploads/2023/03/Evalueringsrapport_pixi_final.pdf
  119. Natursociale indsatser for udsatte unge kan styrke deres sociale relationer og trivsel, tilgået april 18, 2025, https://www.boernebasen.dk/post/natursociale-indsatser-for-udsatte-unge-kan-styrke-deres-sociale-relationer-og-trivsel
  120. Inddragelse af naturen i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner, tilgået april 18, 2025, https://viden.sl.dk/artikler/boern-og-unge/socialt-udsatte/inddragelse-af-naturen-i-arbejdet-med-boern-og-unge-i-udsatte-positioner/
  121. SUND I NATUREN - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Kvantitativ%20evaluering_Sund%20i%20Naturen.pdf
  122. NATURLIG RESSOURCE Naturterapi, tilgået april 18, 2025, https://www.naturligressource.dk/
  123. Naturlig Ressource - Syddjurs, tilgået april 18, 2025, https://www.syddjurs.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhed-og-trivsel/naturlig-ressource
  124. Camilla og co. er Gentofte Kommunes bedste klimakollegaer, tilgået april 18, 2025, https://gentofte.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/2024-oktober/camilla-og-co-er-gentofte-kommunes-bedste-klimakollegaer/
  125. Få hjælp mod stress - Halsnæs Kommune, tilgået april 18, 2025, https://halsnaes.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud/stress
  126. Borgere i naturen - Naturstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://naturstyrelsen.dk/media/acckvkao/borgere-i-naturen_projektbeskrivelse-100914.pdf
  127. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet - Naturstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/andre-naturprojekter/sociale-projekter-og-frivillige/borgere-paa-kanten-af-arbejdsmarkedet
  128. Handicappolitisk Redegørelse 2023 - Folketinget, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/SOU/bilag/173/2728105.pdf
  129. Sammen om Hedenstederne by Hedensted Kommune - Issuu, tilgået april 18, 2025, https://issuu.com/hedenstedkommune/docs/kb_afrapportering_2ca93dbe2b1670
  130. Naturterapeutiske Forløb - Fri Natur, tilgået april 18, 2025, https://www.fri-natur.dk/naturterapeutiske-forlob
  131. Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC): results from an independent replication | Request PDF - ResearchGate, tilgået april 18, 2025, https://www.researchgate.net/publication/227662658_Multidimensional_Treatment_Foster_Care_MTFC_results_from_an_independent_replication
  132. Therapeutic Interventions for Foster Children: A Systematic Research Synthesis, tilgået april 18, 2025, https://www.researchgate.net/publication/258183410_Therapeutic_Interventions_for_Foster_Children_A_Systematic_Research_Synthesis
  133. Enhancing Foster Parent Training with Parent-Child Interaction Therapy: Evidence from a Randomized Field Experiment | Journal of the Society for Social Work and Research, tilgået april 18, 2025, https://www.journals.uchicago.edu/doi/full/10.1086/684123
  134. Nonkin Natural Mentors in the Lives of Older Youths in Foster Care - PMC - PubMed Central, tilgået april 18, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC2741734/
  135. Familieterapi - mayaloumari.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.mayaloumari.dk/familieterapi/
  136. Naturterapi - Naturogeksistens, tilgået april 18, 2025, https://naturogeksistens.dk/naturterapi/
  137. Naturindragelse — Vækstrum, tilgået april 18, 2025, https://xn--vkstrum-mxa.dk/naturindragelse
  138. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i naturen - VIA University College, tilgået april 18, 2025, https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/uddannelsestilbud/moduler/sundhedsfremme-forebyggelse-og-rehabilitering-i-naturen
  139. Naturterapi kan hjælpe psykisk sårbare borgere - Seminarer, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/nyheder/naturterapi-kan-hjaelpe-psykisk-sarbare-borgere/
  140. Naturterapi uddannelse: Brug naturen til fysisk, psykisk og social sundhedsfremme - Seminarer, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/uddannelser/naturterapi-uddannelse/
  141. Natur-Terapeut - Human Education Group, tilgået april 18, 2025, https://heg.dk/natur-terapeut/
  142. Hvad er Naturkompasset?, tilgået april 18, 2025, https://naturkompasset.nu/naturkompasset-2/
  143. Hvem står bag Naturgnisten?, tilgået april 18, 2025, https://naturgnisten.dk/hvem-staar-bag-naturgnisten/
  144. Barnets lov - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/721
  145. Tilbud i Familiehuset - Albertslund Kommune, tilgået april 18, 2025, https://albertslund.dk/boern-og-unge/stoette-og-raadgivning/familiehuset/tilbud-i-familiehuset
  146. Servicelovens tilbud til personer med psykiske vanskeligheder ..., tilgået april 18, 2025, https://www.sm.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/psykiske-vanskeligheder/servicelovens-tilbud-til-personer-med-psykiske-vanskeligheder
  147. SUF Nord - Løsninger inden for bostøtte og -tilbud - Den Sociale Udviklingsfond, tilgået april 18, 2025, https://suf.dk/suf-nord/
  148. Socialrådgiveren - Dansk Socialrådgiverforening, tilgået april 18, 2025, https://socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2019/09/2019-09-Socialraadgiveren.pdf
  149. Modning af forebyggende indsatser til unge med psykisk sårbarhed – UIP-projekt, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/10043/Modning%20af%20forebyggende%20indsatser%20til%20unge%20med%20psykisk%20s%C3%A5rbarhed.pdf
  150. Forebyggelse og sundhedsFremme i kommunen - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/~/media/F69660BA049649D68187AD1C12281CA6.ashx
  151. Pixi-guide Sundhedsfremme og forebyggelse, Sundhedslovens § 119, stk. 3, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/5xfl5tuh/pixi-guide-sundhedsfremme-og-forebyggelse-sundhedslovens-119-stk-3.pdf
  152. Vejledning til FSIII Sundhedsfremme og forebyggelse, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/2oodhkai/vejledning-til-fsiii-sundhedsfremme-og-forebyggelse.pdf?format=noformat
  153. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9538
  154. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner\nMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og Minis - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/api/pdf/164990
  155. VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER – DECEMBER 2009, tilgået april 18, 2025, https://www.ism.dk/Media/A/2/VEJLEDNING%20OM%20TRNING%20I%20KOMMUNER%20OG%20REGIONER.pdf
  156. Hvem har ret og pligt til tilbud? - Cabi, tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/lovstof/ret-og-pligt-til-tilbud/
  157. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548
  158. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/701
  159. Lovforslag nr. L 13, Folketinget 2024-25, Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftige, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l13/20241_l13_som_fremsat.pdf
  160. Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere - Rådet for Socialt Udsatte, tilgået april 18, 2025, https://udsatte.dk/files/media/document/Bensp%C3%A6nd%20og%20god%20praksis%20i%20arbejdet%20med%20hjeml%C3%B8se%20borgere_Analyse%20og%20Tal%20for%20R%C3%A5det%20for%20Socialt%20Udsatte.pdf
  161. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2636
  162. Fremme aF mental sundhed i kommunerne - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/~/media/421a5071a0914133883e7f0c42276035.ashx
  163. Sygemelding og sygedagpenge, lønmodtagere og ledige - Sundhed.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sociale-ydelser/beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser/sygedagpenge/sygemelding-og-sygedagpenge-loenmodtagere-og-ledige/
  164. Sygedagpengeloven § 13 b - Danske Love, tilgået april 18, 2025, https://danskelove.dk/sygedagpengeloven/13b
  165. Forlængelsesreglerne - Cabi, tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/temaer/sygedagpenge/forlaengelsesreglerne/
  166. Sygedagpenge efter 22 uger - det skal du vide - Cabi, tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/lovstof/sygedagpenge-efter-22-uger/
  167. vejledning om kommunal rehabilitering - Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tilgået april 18, 2025, https://www.ism.dk/Media/637643504352196109/Vejledning%20om%20kommunal%20rehabilitering.pdf
  168. Sygedagpengeloven - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/107
  169. VEJLE MED VILJE, tilgået april 18, 2025, https://www.vejle.dk/media/64483/vejle-med-vilje-saadan-lever-vi-visionen-041223.pdf
  170. Fremtidens forebyggelse, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/o5tp3mdz/fremtidens-forebyggelse_kl-udspil_maj-2024.pdf
  171. FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN, tilgået april 18, 2025, https://www.aeroekommune.dk/p/forebyggelse-for-fremtiden-pixi-udgave--3-.pdf
  172. Puljer - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/puljer
  173. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2025 | Pulje - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/puljer/Sundhedsfremme-og-sygdomsforebyggelse-2025
  174. Bilag 1: Kerneelementer Ansøgningspulje til udvikling af indsats til unge med selvskade og spiseforstyrrelse, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/18162/bilag-1-kerneelementer.pdf
  175. Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje - 2. udgave, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/10428/H%C3%A5ndbog_Anbringelsesforl%C3%B8b_(2587)_Socialstyrelsen_web2.pdf
  176. Mental sundhed | Fagperson - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Mental-og-digital-sundhed/Mental-sundhed
  177. mental sundhed | Bedre Psykiatri, tilgået april 18, 2025, https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2019/09/mentalsundhed.pdf
  178. Fremme af mental sundhed | Fagperson - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Mental-og-digital-sundhed/Mental-sundhed/Fremme-af-mental-sundhed
  179. Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 703 Offentligt, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/bilag/703/1663090.pdf
  180. Udbud - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/om-os/Kontakt-og-besoeg/Udbud
  181. Med naturens hjælp kan vi styrke udsatte børn, unge og familier - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/nyheder/med-naturens-hjaelp-kan-vi-styrke-udsatte-boern-unge-familier
  182. Naturen skal hjælpe udsatte unge med at mestre hverdagen - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/nyheder/naturen-skal-hjaelpe-udsatte-unge-med-mestre-hverdagen
  183. SKJULTE UNDERKATEGORIER I BESKÆFTIGELSESSYSTEMET - Aalborg Universitet, tilgået april 18, 2025, https://projekter.aau.dk/projekter/files/307176961/Endeligt_speciale.pdf
  184. Effekten af familiebehandling i Danmark - VIVE, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/media/pure/13812/3092030
  185. Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner - VIVE, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/media/pure/17801/6878472
  186. Forskning skal forbedre anbringelser af børn og unge - VIA University College, tilgået april 18, 2025, https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2023/forskning-skal-forbedre-anbringelser-af-boern-og-unge
  187. Anbragte børn og unge: En forskningsoversigt - vive.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.vive.dk/da/udgivelser/anbragte-boern-og-unge-en-forskningsoversigt-ov9e6pxn/
  188. Leg og læring i naturen for socialt udsatte børn – Københavns Universitet, tilgået april 18, 2025, https://nexs.ku.dk/forskning/bevaegelse-neurovidenskab/projekter/leg-og-laering/
  189. Finansiering fra kommunerne - Danske Regioner, tilgået april 18, 2025, https://www.regioner.dk/aftaler-og-oekonomi/oekonomisk-styring/finansiering/finansiering-fra-kommunerne/
  190. Green research elevated to a new level by DKK 2.7 billion, tilgået april 18, 2025, https://ufm.dk/en/newsroom/press-releases/2020/green-research-elevated-to-a-new-level-by-dkk-2-7-billion
  191. Denmark's GreenREFORM model to assess the economic and fiscal impacts of climate policies | OECD, tilgået april 18, 2025, https://www.oecd.org/en/publications/ipac-policies-in-practice_22632907-en/denmark-s-greenreform-model-to-assess-the-economic-and-fiscal-impacts-of-climate-policies_5661304e-en.html
  192. Velkommen til Grøn Omsorg - Grøn Omsorg, tilgået april 18, 2025, https://groenomsorg.dk/
  193. Natur og sociale indsatser - 15. Juni Fonden, tilgået april 18, 2025, https://www.15junifonden.dk/natur-og-sociale-indsatser/
  194. Naturbaseret trivsel til ældre ensomme og til pårørende til alvorligt, tilgået april 18, 2025, https://helsefonden.dk/projekter/naturbaseret-trivsel-til-aeldre-ensomme-til-paaroerende-til-alvorligt-sygdomsramte/5/
  195. Udbud af rammeaftale om rådgiverydelser til opgaver hos Team Råstoffer i Region Midtjylland 2025-2029 - Energy Supply, tilgået april 18, 2025, https://www.energy-supply.dk/procurement/view/269700/udbud_af_rammeaftale_om_radgiverydelser_til_opgaver_hos_team_rastoffer_i_region_midtjylland_20252029
  196. Rammeaftale 2021-2022 - Københavns Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/f1d97847-e48e-47c3-9019-06ec4ddb2813/69ab269f-15f3-46cb-901a-8e3c6cd74d9d-bilag-2.pdf
  197. udbud.dk - Find samarbejde mellem virksomheder og det offentlige | udbud.dk, tilgået april 18, 2025, https://udbud.dk/
  198. Cobox: Sådan foregår et offentligt udbud - Copenhagen Health Innovation, tilgået april 18, 2025, https://copenhagenhealthinnovation.dk/cobox/vaerd-at-vide/saadan-foregaar-et-offentligt-udbud/
  199. Udbudsloven - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/10
  200. Improving the Lives of Children in Foster Care: The Impact of Supervised Visitation | Request PDF - ResearchGate, tilgået april 18, 2025, https://www.researchgate.net/publication/228971752_Improving_the_Lives_of_Children_in_Foster_Care_The_Impact_of_Supervised_Visitation
  201. Den forbudte sorg - Seminarer.dk, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/kurser/forbudte-sorg/
  202. ANBRAGTE BØRN I BEVÆGELSE - Børnehjælpsdagen, tilgået april 18, 2025, https://www.bhd.dk/files/bhd/pdf/Evaluering-vedroerende%20Anbragte-boern-og-bevaegelse-Boernehjaelpsdagen-Syddansk-Universitet.pdf

EVALUERING AF ANBRAGTE BØRN I BEVÆGELSE - Syddansk Universitet, tilgået april 18, 2025, https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/centre/c_isc/movements/2013/movements2013nr2.pdf