1. Introduktion

Formål: Denne rapport har til formål at give Naturterapien.dk en omfattende analyse af det nuværende landskab for naturterapi inden for den danske offentlige sektor. Rapporten identificerer muligheder, udfordringer og strategiske overvejelser for at tilbyde naturterapeutiske ydelser relateret til mental sundhed, beskæftigelsesstøtte og familietrivsel til kommuner, regioner og jobcentre.

Kontekst: Der er en stigende anerkendelse af udfordringerne relateret til mental sundhed i Danmark.1 Samtidig vokser interessen for og evidensen bag naturbaserede interventioners potentiale til at fremme trivsel og sundhed.5 Dette sker parallelt med et øget fokus på bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet og samfundet generelt.29 Naturterapi, der anvender naturen som et aktivt element i terapeutiske processer, positionerer sig i dette krydsfelt som en relevant tilgang.

Rapportens Omfang: Analysen dækker kommunale og regionale tilbud inden for sygedagpengeområdet, jobcenterinitiativer og indsatser for familiestøtte. Den undersøger den relevante danske lovgivning (social-, sundheds-, og beskæftigelseslovgivning), præsenterer eksempler på samarbejdsmodeller fra Danmark og udlandet, identificerer succesfaktorer og barrierer, og belyser potentielle finansierings- og udbudsveje for naturterapeutiske tilbud i den offentlige sektor. Rapporten afsluttes med strategiske anbefalinger til Naturterapien.dk. Rapporten vil være tilgængelig for alle online og kan være af interessse for andre udbydere af naturterapi og for eventuelle offentlige instanser, hvor borgernes trivsel og sundhedsfremme er af interesse.

2. Naturterapi i den Danske Offentlige Sektor: Nuværende Landskab

En gennemgang af eksisterende tilbud viser, at flere danske kommuner aktivt udforsker og implementerer naturbaserede tilgange, særligt inden for områderne mental sundhedsfremme, sygedagpengeopfølgning og beskæftigelsesindsatser. Integrationen i familieområdet synes mindre udbredt på nuværende tidspunkt.

2.1 Mental Sundhed & Sygedagpenge (Sygedagpenge)

Kommunerne anvender i stigende grad naturterapi som et tilbud til borgere, der oplever mentale sundhedsudfordringer, ofte relateret til stress, mild depression eller angst. Disse tilbud kan have relevans for borgere på sygedagpenge, idet målet ofte er at forebygge langvarig sygemelding og fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Kommunale Eksempler:

• Syddjurs Kommune ('Naturlig Ressource'): Tilbyder et 12-ugers gratis gruppeforløb (max 15 deltagere) for borgere over 18 år, der er tilknyttet arbejdsmarkedet og oplever symptomer på stress, mild depression eller lignende milde til moderate mentale helbredsproblemer. Forløbet fokuserer på elementerne NATUR, KROP, PSYKE og FÆLLESSKAB og foregår i naturen omkring Kalø. Målet er at øge mental sundhed og skabe nye vaner. Tilbuddet er finansieret af TrygFonden og Friluftsrådet. En evaluering af de første otte forløb indikerer en positiv effekt på deltagernes mentale tilstand. Tilmelding og afklaring sker via kommunens Sundhedsteam.9 At målgruppen skal være "tilknyttet arbejdsmarkedet" kan potentielt inkludere sygemeldte, men kræver specifik afklaring.9
• Halsnæs Kommune ('Hverdagsliv i balance'): Retter sig mod borgere over 18 år i arbejde eller nyligt sygemeldte med tidlige stresssymptomer (søvnbesvær, hovedpine, manglende energi etc.). Formålet er at forebygge langvarig stress og sygemelding. Tilbuddet visiteres af en sundhedsprofessionel og består enten af et individuelt coachingforløb eller et gruppebaseret naturterapiforløb. Naturterapiforløbet varer otte uger med ugentlige 3-timers møder udendørs, med fokus på opmærksomhedsøvelser, åndedrætstræning, mindfulness og bevægelse. Der afholdes forventeligt fire hold årligt med max 14 deltagere. Forløbet udbydes i samarbejde med en ekstern sygeplejerske og naturterapeut, Henriette Lose fra 'Dig i naturen'. Tilmelding sker via Træning og Aktivitet.34
• Københavns Kommune ('Nærvær i naturen'): Tilbyder et forløb baseret på naturbaseret terapi med fokus på mindfulness og sansning i en dedikeret terapihave. Målgruppen er borgere over 18 år bosiddende i kommunen, som har oplevet stresssymptomer i mindst en måned, har lyst til at meditere, kan dansk, og ikke har behandlingskrævende psykisk sygdom. Forløbet indeholder undervisning, øvelser og dialog. Visitation sker via en samtale med en psykolog ved Center for Mental Sundhed.35
• Ballerup Kommune ('Natur, Krop & Psyke'): Et 8-ugers gruppeforløb (max 8 deltagere) for voksne, der skal hjælpe med at genfinde ro og balance samt håndtere livskriser som stress. Kræver henvisning fra egen læge eller jobcenteret, samt at deltageren er tryg ved at færdes i skovterræn. Metoderne inkluderer naturvejledning, kropsbevidsthed (vejrtrækning, kropsøvelser, sanseøvelser), opmærksomhedstræning (meditation) og fællesskab/bålterapi (fortælling, evolutionspsykologi).36
• Faaborg-Midtfyn Kommune: Tilbyder et 8-ugers forløb (ugentlige møder á 2,5 timer) for borgere med stress, lettere depression eller angst (dog ikke misbrugsproblemer). Målet er at igangsætte en selvhjælpsproces via indsigt i negative tanke-/reaktionsmønstre og værktøjer til håndtering. Metoderne omfatter kognitiv terapi, meditation, nærværstræning og naturterapi. Alle møder foregår i naturen med deltagelse af fysioterapeut, mindfulnessinstruktør og periodevis en psykolog. Der er mulighed for opfølgende selvhjælpsgruppe. Tilmelding via Sundhed og Forebyggelse 18+.37
• Gentofte Kommune: Kommunen har anerkendt værdien af naturterapi ved at tildele en pris til teamet bag naturterapihaven på Mariebjerg Kirkegård, hvilket signalerer lokal opbakning og interesse for området.38

Observerede Metoder og Målgrupper:

De kommunale initiativer anvender ofte en kombination af metoder, herunder gruppeterapi, mindfulness-øvelser, sansebaserede aktiviteter, let fysisk aktivitet (som gåture eller yoga), åndedrætsøvelser og fokus på fællesskab, ofte faciliteret omkring et bål eller i specifikke naturmiljøer som skove, kyster eller anlagte terapihaver.34 Målgruppen er typisk voksne (ofte over 18 år) med milde til moderate symptomer på stress, angst eller depression. En tilknytning til arbejdsmarkedet (enten i job eller sygemeldt) er ofte et kriterium, hvilket understreger fokus på forebyggelse af længerevarende sygefravær.34 Nogle tilbud ekskluderer borgere med sværere psykiske lidelser eller aktivt misbrug.35 Henvisning sker typisk via egen læge, kommunale sundhedsteams/-centre eller jobcentre.34

Mønster af Kommunal Eksperimentering:

Analysen af de nuværende initiativer peger på en tendens, hvor enkelte kommuner selvstændigt udvikler og afprøver naturterapeutiske tilbud. De forskellige programmer i Syddjurs, Halsnæs, København, Ballerup og Faaborg-Midtfyn har distinkte navne, varigheder, henvisningsveje og til dels forskellige samarbejdspartnere.34 Dette tyder på, at udbredelsen sker decentralt og bottom-up, drevet af lokale behov, muligheder for ekstern finansiering 9 eller lokale ildsjæle 38, snarere end en nationalt koordineret strategi. Dette fragmenterede landskab indebærer et potentiale for udbydere som Naturterapien.dk, men kræver en målrettet indsats over for hver enkelt kommune.

Fokus på Lettere Psykiske Udfordringer:

De dominerende målgrupper for de observerede kommunale naturterapitilbud er borgere med stress, mild angst eller mild depression, ofte med en klar kobling til arbejdslivet.34 Beskrivelserne anvender termer som "stress", "mild depression", "milde til moderate symptomer", "tidlige symptomer" og "belastningsreaktioner".34 Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet 34 understøtter dette. Naturterapi positioneres således primært som et forebyggende eller tidligt intervenerende redskab i den offentlige sektor, sandsynligvis med det formål at reducere sygefravær (sygedagpenge) og forhindre, at tilstandene eskalerer til mere alvorlige lidelser, der kræver specialiseret psykiatrisk behandling.35 Dette fokus kan repræsentere en forsigtig start for kommunerne, men det overser potentielt de bredere anvendelsesmuligheder for naturterapi, som ses internationalt for mere komplekse problemstillinger.23

2.2 Beskæftigelsesstøtte (Jobcenter Initiativer)

Jobcentre står over for betydelige udfordringer med at støtte borgere med psykiske lidelser, som ofte oplever systemet som belastende, hvilket kan forværre deres tilstand.1 Der er et udtalt behov for alternative og mere støttende tilgange. Kommunernes Landsforening (KL) anerkender sammenhængen mellem dårlig mental sundhed, ensomhed og ledighed.2

Naturbaserede Initiativer i Beskæftigelsesregi:

• Cabi/Aarhus Kommune ('Fodfæste gennem naturen'): Et projekt rettet mod sårbare unge mænd (25-29 år) i ressourceforløb eller vurderet aktivitetsparate, ofte med komplekse problemstillinger som misbrug, kriminalitet og isolation. Projektet består af et 26-ugers forløb i naturen med fokus på fællesskab, praktiske færdigheder (fx båltænding) og identifikation af styrker og potentialer med henblik på uddannelse eller job. Projektet ledes af Cabi i samarbejde med Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og lokale virksomheder, og er finansieret af VELUX FONDEN. Evaluering pågår, men tidlige resultater viser øget håb og selvværd hos deltagerne.41 Et lignende projekt, 'Grobund til fremtiden', er startet for unge kvinder.41
• Fri Natur/Jobcenter Sønderborg: Tilbyder et 8-ugers grundforløb og et 4-ugers fortsætterforløb i naturterapi for borgere sygemeldt med stress, angst eller depression. Målet er at berolige nervesystemet, opbygge mestringsstrategier, øge kropsbevidstheden og støtte tilbagevenden til hverdag og arbejde. Samarbejdet mellem Fri Natur og Jobcenter Sønderborg er dokumenteret i en podcast.39
• Naturstyrelsen Samarbejder (historisk): Naturstyrelsen har tidligere (via et initiativ fra 2013) samarbejdet med kommuner/jobcentre og andre partnere (fx Struer Kommune, Aalborg Kvindedaghøjskole) om projekter, der brugte praktiske naturaktiviteter (fx vedligehold af fortidsminder, stier) for kontanthjælpsmodtagere og andre sårbare grupper. Formålet var at forbedre arbejdsmarkedsparathed, sociale kompetencer og trivsel. En evaluering af projektet i Struer viste positiv udvikling i retning af øget arbejdsmarkedsparathed.42
• Ballerup Kommune: Her kræver deltagelse i kommunens naturterapiforløb henvisning fra enten egen læge eller jobcenteret, hvilket indikerer en direkte kobling til beskæftigelsessystemet.36

Standard Jobcenter Værktøjer og Lovgivning:

Jobcentre råder over en række standardværktøjer til borgere med udfordringer, herunder psykiske lidelser. Disse omfatter personlig assistance, § 56-aftaler (refusion til arbejdsgiver ved sygefravær pga. kronisk lidelse), mentorordninger, hjælpemidler og fleksjob. Disse betegnes ofte som "handicapkompenserende ordninger".45 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Beskæftigelsesindsatsloven) udgør rammen for jobcentrenes arbejde og fastlægger bl.a. regler for "ret og pligt" til tilbud for forskellige målgrupper, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. Loven åbner for alternative indsatser som mentorstøtte, når borgeren ikke kan deltage i aktive tilbud.46 Selvom loven giver et råderum, nævner den ikke eksplicit naturterapi som en standardindsats.47

Naturterapi som Vej til Beskæftigelse/Uddannelse:

Projekter som 'Fodfæste gennem naturen' og samarbejdet mellem Fri Natur og Jobcenter Sønderborg illustrerer en klar tendens til at anvende naturterapi som en metode til at opnå beskæftigelsesmål for sårbare grupper, der ofte har svært ved at finde fodfæste i det traditionelle jobcentersystem. 'Fodfæste' sigter mod at bringe unge mænd "tættere på uddannelse og job" ved at identificere deres potentiale i en naturkontekst og koble det til en virksomhedsrettet indsats.41 Fri Naturs fortsætterforløb har fokus på "tilbagevenden til hverdagen og fastholdelse i joblivet".39 Naturstyrelsens tidligere projekter sigtede mod "øget arbejdsmarkedsparathed".42 Dette viser, at naturterapi i denne kontekst ikke kun ses som en sundhedsintervention, men som et middel til at opnå konkrete beskæftigelsesresultater, især for borgere (ofte aktivitetsparate 41), der står over for komplekse barrierer, hvor standardtilgange måske ikke slår til.1

Uoverensstemmelse mellem Behov og Standardpraksis:

Selvom der findes standardværktøjer i jobcentrene 45, tyder de negative oplevelser, som nogle borgere rapporterer 1, og fremkomsten af målrettede, naturbaserede projekter 39 på, at standardværktøjerne ikke altid er tilstrækkelige til at imødekomme behovene hos borgere med betydelige psykiske eller komplekse sociale udfordringer. Psykiatrifondens undersøgelse peger på oplevelser af ydmygelse, stress, angst og håbløshed i kontakten med jobcentret.1 Eksistensen af projekter som 'Fodfæste' 41, der specifikt henvender sig til isolerede unge mænd med diagnoser, misbrug eller kriminalitet og anvender en radikalt anderledes ramme (naturen) og tilgang (fællesskab, praktiske færdigheder), indikerer en erkendelse af, at det etablerede system og dets værktøjer kan være utilstrækkelige eller endda skadelige for visse grupper. Naturterapi tilbyder her et potentielt mindre stigmatiserende og mere helhedsorienteret alternativ.

2.3 Familietrivsel og Støtte

Kommunerne tilbyder en bred vifte af støtteforanstaltninger til familier, børn og unge, ofte organiseret gennem Familiehuse 53 eller lignende enheder.54 Disse ydelser omfatter typisk åben, anonym rådgivning, målrettet familiebehandling eller terapi, støttekontaktpersoner til børn/unge, og gruppeforløb for forældre eller unge. Fokus er generelt på at fremme trivsel, støtte barnets udvikling, forbedre forældrekompetencer, håndtere konflikter (fx i forbindelse med skilsmisse) og adressere specifikke udfordringer som ADHD-symptomer eller misbrug i familien.53 Servicelovens §11 og §52 danner ofte det lovgivningsmæssige grundlag for disse indsatser 53, mens Barnets Lov sigter mod at samle reglerne og styrke barnets rettigheder.56

Integration af Natur i Familietilbud:

De tilgængelige informationer peger på et potentiale for at integrere naturterapi i de kommunale familietilbud, men viser begrænset nuværende praksis med strukturerede naturterapeutiske forløb som en kerneydelse. Mens generel trivsel er et centralt mål 53, og naturens positive effekter på børn og unge anerkendes 12, er specifikke kommunale familiebehandlingsprogrammer, der systematisk anvender naturen, ikke fremtrædende i det undersøgte materiale.

Der findes dog eksempler på, at eksterne aktører eller specialiserede tilbud anvender naturbaserede metoder:

• Udbydere som 'Vækst RUM' tilbyder kurser i naturinddragelse til fagpersoner, der arbejder med sociale indsatser for børn, unge og voksne.55
• Red Barnet har anvendt naturklubber som et natursocialt tilbud til udsatte børn og familier.12
• Askovhus, der behandler spiseforstyrrelser, supplerer deres metoder med bl.a. naturterapi.58
• SUF Nord, der tilbyder støtte efter Servicelovens §§ 85, 107 og 108 til bl.a. unge med autisme, nævner brugen af en sansehave og naturterapeutiske elementer.59
• R.O.S.T tilbyder natur- og åndedrætsterapi som en del af deres støttetilbud.60
• Konceptet om terapihaver, designet til specifikke behov, eksisterer og kunne potentielt anvendes i familiesammenhænge.57

Disse eksempler viser, at konceptet med at bruge naturen terapeutisk for familier og unge findes i Danmark, men det ser ud til primært at blive drevet af specialiserede udbydere, NGO'er eller i forbindelse med specifikke botilbud, snarere end at være bredt integreret i de almene kommunale familiehuse.

Uudnyttet Potentiale i Familietjenester:

Sammenlignet med anvendelsen af naturterapi i forbindelse med stress og beskæftigelse, fremstår den systematiske integration i de brede kommunale familietilbud som underudviklet. De typiske beskrivelser af kommunale familietjenester 53 nævner ikke naturterapi, mens eksterne aktører 12 netop bruger naturbaserede tilgange til lignende målgrupper. Dette indikerer et potentiale, hvor kommunale familietjenester kunne adoptere eller indgå samarbejder om naturbaserede interventioner. Fordelene kunne være at udnytte naturens dokumenterede positive effekter på stressreduktion, relationsopbygning og trivsel 16 og tilbyde et mindre formelt og potentielt mindre stigmatiserende terapeutisk rum.13 Det generelle fokus på 'trivsel' i familietilbuddene 53 harmonerer godt med naturens potentiale.

2.4 Tabel: Oversigt over Danske Kommunale Naturterapi Initiativer (Eksempler)

Kommune

Programnavn (hvis kendt)

Målgruppe

Nøglemetoder

Henvisningsvej

Finansiering/Partnere (hvis kendt)

Syddjurs

Naturlig Ressource

Voksne >18 tilknyttet arb.markedet m. mild/moderat stress/depression

Gruppeforløb (12 uger), natur, krop, psyke, fællesskab

Sundhedsteamet

TrygFonden, Friluftsrådet 9

Halsnæs

Hverdagsliv i balance

Voksne >18 i arb./nyligt sygemeldt m. tidlige stresssymptomer

Gruppeforløb (8 uger), mindfulness, åndedræt, bevægelse i natur (eller individuel)

Træning og Aktivitet (visitation)

Samarb. m. 'Dig i naturen' (ekstern) 34

København

Nærvær i naturen

Voksne >18 m. stresssymptomer (>1 md), ikke svær psykisk sygdom

Gruppeforløb i terapihave, mindfulness, sansning, dialog, øvelser

Center for Mental Sundhed (visitation)

Kommunalt drevet 35

Ballerup

Natur, Krop & Psyke

Voksne m. stress/livskrise

Gruppeforløb (8 uger), naturvejledning, kropsbevidsthed, meditation, bålterapi

Egen læge eller Jobcenter

Kommunalt drevet 36

Faaborg-Midtfyn

(Intet specifikt navn nævnt)

Voksne m. stress, let depression, angst (ikke misbrug)

Gruppeforløb (8 uger), kognitiv terapi, meditation, mindfulness, naturterapi

Sundhed og Forebyggelse 18+

Involverer fysioterapeut, instruktør, psykolog 37

Aarhus (Jobcenter)

Fodfæste gennem naturen

Sårbare unge mænd (25-29) på ressourceforløb/aktivitetsparate

Langt forløb (26 uger), fællesskab, praktiske færdigheder, styrkefokus

Jobcenter Aarhus

VELUX FONDEN, Cabi, Mandefællesskaber, DareGender 41

Sønderborg (Jobcenter)

(Intet specifikt navn nævnt)

Sygemeldte m. stress, angst, depression

Grundforløb (8 uger) + Fortsætterforløb (4 uger), kropsbevidsthed, mestring

Jobcenter Sønderborg

Samarb. m. 'Fri Natur' (ekstern) 39

Gentofte

(Naturterapihave)

(Målgruppe ikke specificeret)

(Metoder ikke specificeret)

(Henvisning ikke specificeret)

Anerkendt via kommunal pris 38

Diverse (via Naturstyrelsen, historisk)

(Diverse projekter)

Borgere på kanten af arb.markedet (kontanthjælp etc.), kræftramte mænd

Praktisk naturarbejde (skovpleje, stivedligehold), friluftsliv

Jobcentre, kommuner, Kræftens Bekæmpelse etc.

Naturstyrelsen, kommuner 42

Bemærk: Tabellen er baseret på de givne informationskilder og er muligvis ikke udtømmende.

3. Lovgivningsmæssige og Regulatoriske Rammer i Danmark

For at kunne tilbyde naturterapi til den offentlige sektor er det afgørende at forstå de relevante lovgivningsmæssige rammer, der styrer kommunernes og regionernes ydelser inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Selvom "naturterapi" sjældent nævnes eksplicit i lovteksterne, findes der flere paragraffer og principper, der muliggør eller danner grundlag for at integrere sådanne tilbud.

3.1 Sociallovgivning (Serviceloven)

Serviceloven udgør fundamentet for kommunernes sociale indsatser og indeholder flere bestemmelser, der potentielt kan danne ramme om naturterapeutiske tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder eller særlige sociale problemer. Loven giver kommunerne et betydeligt handlerum til at tilrettelægge indsatserne ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.62

Relevante Bestemmelser:

• §§ 10-12 (Rådgivningspligt): Kommunerne har en generel pligt til at yde gratis rådgivning og vurdere henvendelser om hjælp i forhold til alle muligheder i den sociale lovgivning.62 Dette kunne indebære at informere om eller henvise til relevante naturbaserede tilbud, hvis de findes lokalt.
• § 85 (Bostøtte): Tilbydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer for at støtte dem i at klare dagligdagen og opnå øget selvstændighed i egen bolig.62 Naturterapeutiske aktiviteter, som fremmer struktur, ro og mestring, kan integreres som en del af bostøtten, f.eks. gennem guidede ture eller havearbejde faciliteret af bostøttepersonalet.59
• § 99 (Støtte- og kontaktpersonordning): Rettet mod de mest socialt udsatte og isolerede borgere, herunder sindslidende. Formålet er at bygge bro til omverdenen.62 En støtte- og kontaktperson kunne anvende naturbaserede aktiviteter til at skabe kontakt, fremme social interaktion og introducere borgeren for positive oplevelser og fællesskaber i naturen.
• § 103 (Beskyttet beskæftigelse): Tilbydes personer under folkepensionsalderen med betydelig nedsat funktionsevne, der ikke kan fastholde beskæftigelse på normale vilkår.62 Naturterapi kan integreres ved at etablere beskyttede arbejdspladser med opgaver i naturen (gartneri, naturpleje etc.), der giver meningsfuld aktivitet og struktur i et terapeutisk miljø.
• § 104 (Aktivitets- og samværstilbud): Tilbud som fx væresteder for personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, der skal opretholde eller forbedre personlige færdigheder og livsvilkår.62 Naturterapi kan indgå som en aktivitet i disse tilbud, f.eks. via udflugter, sansehaver eller kreative værksteder med naturmaterialer.
• §§ 107 & 108 (Botilbud): Midlertidige eller længerevarende botilbud.59 Naturterapi kan integreres i hverdagen på botilbud, især hvis de har adgang til grønne områder, gennem f.eks. haveprojekter, gåture eller mindfulness i naturen.59
• § 110 (Midlertidigt ophold): Herberger og forsorgshjem.49 Direkte integration af struktureret terapi kan være vanskelig, men adgang til og brug af nære naturområder kan stadig have positiv betydning for trivslen.
• § 11 (jf. Barnets Lov): Generel bestemmelse om støtte til børn og unge med særlige behov.53 Kan potentielt omfatte naturbaserede indsatser som en del af et støttetilbud.

Implikationer: Kommunerne har fleksibilitet under Serviceloven til at designe og tilbyde ydelser. Naturterapi kan implementeres som en specifik metode inden for rammerne af eksisterende tilbudstyper som bostøtte (§ 85) eller aktivitets- og samværstilbud (§ 104). Alternativt kan det etableres som et selvstændigt tilbud, hvis kommunen vurderer det relevant og effektivt for målgruppens behov, baseret på en individuel vurdering.

3.2 Sundhedslovgivning (Sundhedsloven)

Sundhedsloven regulerer sundhedsvæsenets ydelser, herunder forebyggelse, behandling og rehabilitering. Ansvaret er delt mellem regionerne (primært behandling) og kommunerne (primært forebyggelse og rehabilitering efter udskrivning).

Relevante Bestemmelser:

• § 119 (Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme): Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis (stk. 1) og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (stk. 2).65 Dette er en central bestemmelse, der giver kommunerne et klart mandat til at iværksætte sundhedsinitiativer, herunder potentielt naturterapi, f.eks. til stressforebyggelse eller generel trivselsfremme, som set i flere kommunale eksempler.34 Stk. 3 omhandler patientrettet forebyggelse, som ofte koordineres via sundhedsaftaler med regionen.65
• § 140 (Kommunal genoptræning): Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor, baseret på en genoptræningsplan udarbejdet af regionen (§ 84).68 Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset proces for at opnå bedst mulig funktionsevne.68 Naturterapi kunne potentielt indgå som et element i et genoptræningsforløb, hvis det vurderes lægefagligt relevant for at forbedre patientens fysiske eller psykiske funktionsevne. Fokus i § 140 er ofte på fysisk genoptræning, men mental sundhed og kognitiv funktion kan også være relevante aspekter af rehabilitering efter sygdom.63
• § 84 (Genoptræningsplan): Regionen (sygehuset) er forpligtet til at udarbejde en individuel, skriftlig genoptræningsplan til patienter med behov for genoptræning efter udskrivning.68 Denne plan danner grundlag for den kommunale indsats efter § 140.
• Generelle Principper: Loven indeholder også bestemmelser om kvalitetssikring, effektiv ressourceudnyttelse, samarbejde 72, samt patientrettigheder som informeret samtykke.72

Implikationer: Sundhedslovens § 119 udgør det mest direkte lovgrundlag for kommunalt initierede, forebyggende naturterapitilbud. § 140 åbner en potentiel vej for naturterapi som en del af et rehabiliteringsforløb efter hospitalsindlæggelse, men dette kræver en klar lægefaglig begrundelse og integration i genoptræningsplanen. En væsentlig faktor er, at Sundhedsstyrelsen, som vejleder sundhedsvæsenet, endnu ikke har specifikke anbefalinger vedrørende naturterapi.4 Denne mangel på officiel blåstempling kan være en barriere for en bredere og mere systematisk implementering inden for de formelle sundhedsstrukturer, selvom potentialet anerkendes af forskere og praktikere.5

3.3 Sygdomslovgivning (Sygedagpengeloven)

Sygedagpengeloven regulerer retten til sygedagpenge og kommunernes opfølgningsindsats for sygemeldte borgere med henblik på hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.75

Relevante Bestemmelser:

• § 7 (Uarbejdsdygtighed): Definerer betingelsen for sygedagpenge: at være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom, vurderet ud fra sygdommens indvirkning på arbejdsevnen.75
• §§ 7a-7e (Tidlig opfølgning): Mulighed for tidlig indsats i samarbejde mellem kommune, sygemeldte og evt. arbejdsgiver.75
• § 13b (Opfølgning kategori 2): Fastlægger rammerne for kommunens løbende opfølgning i sager, der forventes at vare mere end 8 uger, herunder samtalehyppighed og -form (personligt fremmøde, telefonisk, digitalt). Nævner ikke specifikke interventioner, men udgør den proceduremæssige ramme for indsatsen.76
• § 21 (Sanktioner): Beskriver konsekvenserne ved manglende medvirken i opfølgning, rehabiliteringsplanlægning eller afvisning af behandling/genoptræning (dog med ret til at afvise visse lægebehandlinger).77
• § 27 (Forlængelsesregler): Angiver betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden ud over 22 uger, f.eks. hvis revalidering er sandsynlig, arbejdsevnen skal afklares (op til 69 uger), personen er under eller venter på lægebehandling (op til 134 uger), sagen skal i rehabiliteringsteamet, eller der er tale om livstruende sygdom.77
• Jobafklaringsforløb: En ydelse og indsats for borgere, der fortsat er uarbejdsdygtige, men ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge.77

Implikationer: Naturterapi kan tilbydes som en del af den kommunale indsats under et sygedagpengeforløb. Formålet vil typisk være at forbedre den sygemeldtes mentale helbred 34 og derigennem understøtte en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Dette kan være relevant i forhold til at opfylde betingelserne for forlængelse efter § 27 (fx afklaring af arbejdsevne, del af revalidering/behandling) eller som en generel indsats for at forebygge langvarigt fravær. Da naturterapi ikke er eksplicit nævnt i loven, afhænger tilbuddet af kommunens vurdering af dets relevans og effekt i den konkrete sag og i forhold til målet om arbejdsfastholdelse eller tilbagevenden til arbejde. Det kan ses som en del af en rehabiliterende indsats.63

3.4 Beskæftigelseslovgivning (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Denne lov styrer jobcentrenes indsatser for at hjælpe ledige borgere i job eller uddannelse. Den definerer målgrupper, visitationskategorier og de typer af tilbud, jobcentrene kan og skal give.

Relevante Bestemmelser:

• § 6 (Målgrupper): Definerer de forskellige grupper af borgere, som loven omfatter, f.eks. forsikrede ledige (nr. 1), jobparate kontanthjælpsmodtagere (nr. 2), aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (nr. 3), uddannelsesparate (nr. 4), aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere (nr. 5), personer på ledighedsydelse (nr. 9) m.fl..50
• § 8 (Visitation): Jobcentret skal vurdere borgerens ressourcer og barrierer og visitere til kategorier som jobparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat, hvilket har betydning for indsatsens karakter.50 Aktivitetsparate borgere har ofte komplekse problemer ud over ledighed, f.eks. sociale eller helbredsmæssige udfordringer.41
• Kapitel 11-14, 22, 23, 26 (Tilbud): Beskriver de standardtilbud, jobcentret kan anvende: vejledning og opkvalificering (kap. 14), virksomhedspraktik (kap. 11), ansættelse med løntilskud (kap. 12), mentorstøtte (kap. 26), jobrotation (kap. 22), voksenlærlinge (kap. 23) m.m..45
• §§ 32-40 (Ret og Pligt): Regulerer borgernes ret og pligt til at modtage og deltage i tilbud. Kravene varierer mellem målgrupperne. For aktivitetsparate, der pga. personlige forhold ikke kan deltage i aktive tilbud, skal jobcentret overveje en anden indsats, f.eks. mentorstøtte.46
• § 46 (Helhedsorienteret plan): For borgere med komplekse og sammensatte problemer, der kræver en koordineret indsats på tværs af lovgivning (social, sundhed, beskæftigelse), skal der udarbejdes en helhedsorienteret plan.50

Implikationer: Naturterapi er ikke defineret som et standardtilbud i Beskæftigelsesindsatsloven. Det kan dog potentielt indgå i indsatsen på flere måder:

• Som en del af 'vejledning og opkvalificering', hvis fokus er på at styrke mestringsevner, sociale kompetencer eller generel arbejdsmarkedsparathed.10
• Som en 'anden indsats' for aktivitetsparate borgere, der midlertidigt ikke kan deltage i ordinære tilbud, analogt med mentorstøtte.46 Dette anerkender behovet for alternative metoder til de mest udsatte grupper.
• Som et element i en 'helhedsorienteret plan' (§ 46) for borgere med komplekse problemstillinger, hvor naturterapi kan adressere både mentale helbredsudfordringer og barrierer for beskæftigelse.
• Som en specifik ydelse indkøbt af jobcentret til en afgrænset målgruppe, hvor man vurderer, at naturterapi kan forbedre beskæftigelsesmulighederne, som set i eksemplerne fra Aarhus og Sønderborg.39 Dette kræver, at jobcentret kan argumentere for indsatsens relevans i forhold til beskæftigelsesmålene.

3.5 Udbudslovgivning (Udbudsloven m.fl.)

Når offentlige myndigheder som kommuner og regioner indkøber ydelser fra private leverandører, er de underlagt udbudsreglerne, der skal sikre fair konkurrence, gennemsigtighed og effektiv brug af offentlige midler.80

Relevante Bestemmelser og Principper:

• Udbudsloven: Gælder for offentlige kontrakter over bestemte tærskelværdier. Loven fastlægger grundlæggende principper som ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet (§ 2) og specificerer forskellige udbudsprocedurer (fx offentligt udbud, begrænset udbud).80 Udbud må ikke designes for at undgå lovens anvendelse eller begrænse konkurrencen kunstigt (§ 2, stk. 2).80
• Tærskelværdier: EU's tærskelværdier afgør, om en kontrakt skal i EU-udbud. For kontrakter under disse værdier gælder nationale regler (fx Tilbudsloven, ikke detaljeret i kilder) eller mindre formelle procedurer. Udbudslovens afsnit V gælder for visse vare- og tjenesteydelseskontrakter under EU-tærskelværdierne, men over 500.000 kr. ekskl. moms, og stiller færre krav end afsnit II-IV.80
• Rammeaftaler: En hyppigt anvendt model, især for sociale og specialiserede ydelser. En eller flere leverandører udvælges via et udbud til at indgå i en rammeaftale for en given periode. De offentlige myndigheder kan derefter tildele konkrete opgaver ("kalde af" på aftalen) til leverandørerne på aftalen uden et nyt udbud for hver opgave.82 KKR Hovedstadens rammeaftale for det specialiserede socialområde er et eksempel.82
• Tilbudsportalen: En national database, hvor kommunale, regionale og godkendte private tilbud inden for det sociale område og alkoholbehandlingsområdet skal registreres.84 Formålet er at skabe overblik og understøtte borgernes og myndighedernes valg af tilbud. Det er ikke en udbudsplatform, men relevant for synlighed, især for tilbud godkendt under Serviceloven.
• Udbudsplatforme: Offentlige udbud annonceres typisk på Udbud.dk (nationale og EU-udbud) og TED (Tenders Electronic Daily - EU's officielle udbudsdatabase).81

Implikationer: Hvis Naturterapien.dk ønsker at indgå formelle kontrakter om levering af ydelser til offentlige instanser, især i større skala, er det nødvendigt at forholde sig til udbudsreglerne. Afhængigt af kontraktens værdi og art kan det indebære alt fra direkte forhandling (ved lave værdier) til deltagelse i formelle udbudsprocesser eller prækvalifikation til rammeaftaler.82 At blive optaget på relevante rammeaftaler kan være en effektiv vej til løbende opgaver. Det er vigtigt at monitorere udbudsplatformene 81 og forstå de kriterier, der vægtes i udbuddene, som ofte inkluderer kvalitetsparametre ud over pris.81

Lovgivningsmæssige Muligheder og Mangler:

Samlet set viser analysen, at den eksisterende lovgivning i Danmark åbner flere mulige veje for at tilbyde naturterapi inden for den offentlige sektor. Servicelovens bestemmelser om bostøtte (§ 85) og aktivitets- og samværstilbud (§ 104), Sundhedslovens § 119 om kommunal forebyggelse, og Beskæftigelsesindsatslovens fleksibilitet for aktivitetsparate borgere udgør potentielle rammer.46 Naturterapi kan passe ind som en metode eller en specifik indsats inden for disse rammer. Der mangler dog en eksplicit lovmæssig forankring eller et dedikeret finansieringssystem specifikt for naturterapi som en anerkendt ydelsestype på linje med f.eks. fysioterapi eller psykologbehandling under visse ordninger. Dette fravær af specifik lovgivning og standardiserede nationale retningslinjer 5 betyder, at implementeringen i høj grad afhænger af lokale prioriteringer, fortolkninger af de eksisterende brede rammer, resultater fra pilotprojekter 9 og adgangen til ekstern projektfinansiering.9 Dette skaber et fragmenteret landskab med uensartet adgang til naturbaserede tilbud på tværs af landet. For udbydere som Naturterapien.dk giver dette både en mulighed for at påvirke udviklingen lokalt gennem dialog og dokumentation af effekt, men også en udfordring i form af manglende forudsigelighed og standardiserede adgangsveje.

3.6 Tabel: Relevant Dansk Lovgivning & Potentiel Anvendelse for Naturterapi

Lov

Nøgleparagraf(fer)

Kort Beskrivelse af Bestemmelse

Potentiel Relevans/Anvendelse for Naturterapi

Serviceloven

§§ 10-12

Generel rådgivningspligt

Rådgivning om/henvisning til naturbaserede tilbud.

§ 85

Bostøtte (hjælp/støtte/træning i eget hjem)

Naturaktiviteter som del af støtten til struktur, mestring, ro.59

§ 99

Støtte-/kontaktperson (til socialt udsatte/isolerede)

Facilitering af kontakt til natur/naturbaserede fællesskaber.

§ 103

Beskyttet beskæftigelse

Etablering af naturbaserede arbejdsopgaver (gartneri, naturpleje).

§ 104

Aktivitets-/samværstilbud (fx væresteder)

Naturaktiviteter (udflugter, sansehave, kreativt) som del af tilbuddet.

§§ 107, 108

Botilbud (midlertidige/længerevarende)

Integration af naturterapi i hverdagen på botilbud.59

§ 11 (Barnets Lov kontekst)

Støtte til børn/unge med særlige behov

Naturbaserede interventioner som del af et støtteforløb.

Sundhedsloven

§ 119 stk. 1 & 2

Kommunalt ansvar for rammer for sund levevis og etablering af forebyggende/sundhedsfremmende tilbud

Klart lovgrundlag for kommunale naturterapitilbud (fx stressforebyggelse).34

§ 140 (jf. § 84)

Kommunalt ansvar for vederlagsfri genoptræning efter sygehusudskrivning (baseret på lægefagligt behov/plan)

Potentiale for naturterapi som del af rehabilitering, hvis lægefagligt begrundet for funktionsevne (fysisk/psykisk).

Sygedagpengeloven

§ 13b

Rammer for opfølgning i sygedagpengesager

Naturterapi kan indgå i den kommunale indsats under opfølgningen.

§ 27

Forlængelsesregler for sygedagpenge

Naturterapi kan potentielt understøtte tilbagevenden til arbejde og dermed påvirke behovet for/muligheden for forlængelse.

Beskæftigelsesindsatsloven

§ 8 / Målgrupper (§ 6)

Visitation (jobparat/aktivitetsparat)

Naturterapi særligt relevant for aktivitetsparate med komplekse barrierer.

Kap. 11, 12, 14, 26 etc.

Standardtilbud (virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning/opkval., mentor)

Naturterapi kan være supplement/alternativ, især under 'vejledning/opkval.' eller som 'anden indsats' for aktivitetsparate.46

§ 46

Helhedsorienteret plan (komplekse sager)

Naturterapi kan indgå som element i en tværgående plan.

Udbudsloven

§§ 2, Div. afsnit

Principper (ligebeh., gennemsigtighed) og procedurer for offentlige indkøb over tærskelværdier

Regulerer hvordan kommuner/regioner indkøber ydelser fra private leverandører som Naturterapien.dk, hvis kontrakter overstiger visse beløb.

(Underforstået ifm. rammeaftaler)

Rammeaftaler

Mulighed for at blive prækvalificeret leverandør til løbende opgaver via udbud.82

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Hele bek.

Krav om registrering af sociale/alkoholbehandlingstilbud

Sikrer synlighed af (godkendte) tilbud over for kommuner og borgere.84

4. Samarbejdsmodeller: Eksempler og Bedste Praksis

Implementeringen af naturterapi i den offentlige sektor sker gennem forskellige samarbejdsmodeller, både i Danmark og internationalt. Disse modeller varierer i forhold til organisering, finansiering, målgrupper og integrationsniveau i de eksisterende systemer.

4.1 Danske Casestudier

De danske eksempler illustrerer en række forskellige tilgange:

• Internt Kommunalt Drevet med Ekstern Finansiering: Syddjurs Kommunes 'Naturlig Ressource' leveres af kommunens eget sundhedsteam, men er finansieret af TrygFonden og Friluftsrådet. Fokus er på forebyggelse og tidlig indsats for den arbejdsdygtige befolkning.9 Modellen viser potentialet i at anvende fondsmidler til at etablere tilbud inden for den kommunale ramme.
• Offentlig-Privat Partnerskab (Udlicitering): Halsnæs Kommune visiterer borgere til stressforebyggende forløb, hvor selve naturterapi-delen leveres af en ekstern privatpraktiserende naturterapeut.34 Dette viser en model, hvor kommunen varetager visitation og rammesætning, mens specialiseret leverance købes eksternt.
• Projektbaseret NGO/Fondsdrevet Samarbejde med Jobcenter: Aarhus Kommunes 'Fodfæste gennem naturen' er et eksempel på et målrettet projekt for en specifik jobcenter-målgruppe (aktivitetsparate unge mænd). Projektet ledes af Cabi, finansieres af VELUX FONDEN, og leveres i partnerskab med specialiserede NGO'er (Mandefællesskaber, DareGender) og virksomheder.41 Modellen illustrerer, hvordan eksterne midler og aktører kan mobiliseres til at udvikle innovative indsatser for grupper, som det etablerede system har svært ved at nå, med et stærkt fokus på beskæftigelsesmål og evaluering.
• Jobcenter Samarbejde med Ekstern Specialiseret Udbyder: Samarbejdet mellem Jobcenter Sønderborg og Fri Natur viser en model, hvor en ekstern udbyder leverer et specifikt, trindelt naturterapeutisk program rettet mod sygemeldte med fokus på tilbagevenden til arbejde.39 Dette ligner Halsnæs-modellen, men med en klarere kobling til jobcentret og sygedagpengesystemet.
• Statslig-Kommunal Samarbejde (historisk): Naturstyrelsens tidligere projekter involverede et samarbejde mellem en statslig styrelse, kommuner/jobcentre og evt. NGO'er, hvor praktisk arbejde i naturen blev brugt som redskab til rehabilitering og arbejdsmarkedsparathed.42 Dette peger på potentialet i at udnytte statslige naturressourcer og involvere statslige aktører.
• Integrerede Kommunale Tilbud: Tilbuddene i Ballerup, København og Faaborg-Midtfyn ser ud til at være mere integrerede i de kommunale sundhedsstrukturer, muligvis leveret af internt personale eller via specifikke indkøb, selvom detaljerne er mindre klare.35
• Storskala Projekt med Fokus på Kapacitetsopbygning og Samskabelse: Friluftsrådets 'Sund i Naturen' projekt involverede 10 kommuner i udvikling og evaluering af forskellige naturbaserede sundhedsindsatser for diverse målgrupper. Et centralt element var 'brobygning' – at skabe modeller for samarbejde med lokale foreninger og civilsamfund for at sikre fastholdelse og bæredygtighed ud over projektperioden.11 Projektet understreger vigtigheden af evaluering, partnerskaber og langsigtet forankring. Evalueringen viste positive effekter på deltagernes mentale og sociale sundhed.87

4.2 International Inspiration

Internationale eksempler viser mere systematiserede tilgange til at integrere natur og sundhed:

• UK (NHS Green Social Prescribing): Her integreres naturbaserede aktiviteter i det bredere koncept 'social prescribing'. Sundheds- og socialfagligt personale (fx læger, socialrådgivere) kan, ofte via 'link workers', henvise patienter med diverse fysiske eller psykiske helbredsproblemer eller sociale udfordringer (fx ensomhed) til lokale, fællesskabsbaserede "grønne" aktiviteter som havearbejde, naturvandringer eller naturpleje.26 Fokus er på holistisk trivsel, social inklusion og forebyggelse. Der er stigende evidens for positive effekter på mental sundhed (depression, angst) og potentiel omkostningseffektivitet.27 "Nature prescriptions" er en del af denne bevægelse.28 Modellen bygger på et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenet, kommuner og den frivillige sektor.
• New Zealand (Green Prescriptions - GRx): En veletableret model (siden 1998) integreret i primærsektoren. Praktiserende læger og sygeplejersker udskriver en "grøn recept" (Green Prescription) til patienter (ofte med stabile kroniske lidelser som diabetes eller hjertekarsygdom, men også depression) med råd om øget fysisk aktivitet og sundere kost.90 Patienten modtager efterfølgende støtte fra en GRx-supportperson (via telefon, møder eller grupper) i 3-6 måneder for at komme i gang og fastholde ændringerne. Der findes også et 'Active Families' program for børn og unge.90 Modellen viser en langvarig og systematisk integration af livsstilsrådgivning (primært fysisk aktivitet) i den almene praksis.
• Sverige ('Natur på recept' / FaR): Konceptet findes, ofte i tilknytning til 'Fysisk aktivitet på recept' (FaR), som er en mere udbredt model, hvor læger ordinerer fysisk aktivitet.93 Der har været pilotprojekter med 'Natur på recept', f.eks. i Täby Kommune med guidede skovvandringer for stressramte.93 Forskning understøtter naturens rolle 20, og potentialet anerkendes.20 Implementeringen af naturspecifikke recepter virker dog mindre systematisk og landsdækkende end i NZ eller UK, og fokus i bredere politikker er ofte på generel fysisk aktivitet eller grøn omstilling.94
• Japan/Sydkorea (Shinrin-Yoku / Forest Therapy): Disse lande har statsligt støttede initiativer, der promoverer skovbadning (Shinrin-Yoku) og skovterapi som folkesundhedstiltag.24 Sydkorea har f.eks. en 'Forest Welfare Act', uddannede skovterapeuter, nationale terapicentre og et vouchersystem for at sikre bred adgang, også for socialt dårligt stillede grupper.24 Der er en stærk tradition for forskning i de fysiologiske effekter (fx på immunsystemet og stresshormoner).23 Modellerne viser en høj grad af statslig anerkendelse og investering i naturbaseret sundhed.
• Andre Eksempler: USA har programmer for veteraner 97, og forskningsprojekter som NATURELAB i Portugal, Grækenland m.fl. udvikler og evaluerer naturbaserede terapiprogrammer i forskellige kontekster.40

4.3 Tabel: Sammenligning af Internationale Natur-Sundheds Integrationsmodeller

Land/Region

Model Navn/Type

Nøgletræk

Finansiering/Integration

Styrker (set fra DK)

Svagheder (set fra DK)

UK

Green Social Prescribing / Nature Prescriptions

Henvisning fra sundhed/social via 'link workers' til lokale, frivilligt drevne grønne aktiviteter. Fokus på holistisk trivsel, mental sundhed, social inklusion.

Blandet: NHS-midler til social prescribing infrastruktur, ofte projektmidler/lokal finansiering til selve aktiviteterne. Stigende integration.

Stærk kobling til primærsektor & social indsats. Fokus på fællesskab & frivillighed. Voksende evidens.26

Afhængighed af velfungerende frivillig sektor. Kræver 'link worker' infrastruktur. Stadig under udvikling.

New Zealand

Green Prescription (GRx)

Recept på fysisk aktivitet/kost fra GP/sygeplejerske. Opfølgende støtte fra GRx-udbyder (3-6 mdr.). Primært fokus på kronisk sygdom/fysisk aktivitet.

Integreret i primærsektoren, offentligt finansieret som sundhedsydelse. Langvarig model (siden 1998).90

Velintegreret, systematisk, lang erfaring. Direkte henvisning fra læge.

Primært fokus på fysisk aktivitet/kost, mindre på bredere naturterapi/mental sundhed. Kræver GP engagement.92

Sverige

Natur på recept (del af/ligner FaR)

Koncept eksisterer, men mindre systematisk end NZ/UK. Pilotprojekter (fx skovvandring mod stress). Ofte koblet til Fysisk Aktivitet på Recept (FaR).20

Varierende. FaR er mere etableret. 'Natur på recept' ofte projektfinansieret eller lokalt initiativ. Ikke fuldt integreret nationalt.

Kulturel nærhed til DK. Anerkendelse af potentialet. FaR-model som mulig parallel.

Fragmenteret implementering. Mangler national standard/finansiering specifikt for natur-delen.

Sydkorea / Japan

Forest Therapy / Shinrin-Yoku

Statsligt støttede programmer. Uddannede terapeuter/guider. Dedikerede centre/skove. Fokus på fysiologiske/psykologiske effekter. Vouchersystem i S. Korea.23

Høj grad af statslig finansiering og integration via specifik lovgivning (S. Korea) og ministerielle initiativer (Japan).

Stærk statslig anerkendelse & investering. Fokus på forskning & evidens. Tilgængelighed via vouchers.

Kulturelt anderledes kontekst. Kræver stor statslig infrastrukturinvestering. Måske mindre fokus på social/beskæftigelsesmæssig integration.

4.4 Succesfaktorer og Barrierer

Analysen af både danske og internationale eksempler peger på en række gennemgående faktorer, der fremmer eller hæmmer succesfuld implementering af naturterapi i offentligt regi.

Succesfaktorer:

• Tværfagligt Samarbejde: Stærke partnerskaber mellem relevante aktører – kommuner (sundhed, social, beskæftigelse), regioner (psykiatri, hospitaler), praktiserende læger, eksterne udbydere (private terapeuter, NGO'er), civilsamfundsorganisationer (fx friluftsforeninger) og fonde – er afgørende for at skabe sammenhængende forløb og sikre ressourcer.34
• Klar Målgruppe og Målsætning: Succesfulde interventioner er ofte målrettet specifikke behov (fx stressramte sygemeldte, aktivitetsparate unge, familier i krise) og har klare mål relateret til f.eks. forbedret mental sundhed, øget trivsel, reduceret sygefravær eller øget arbejdsmarkedsparathed.34
• Egnet Naturmiljø: Valget af naturområde er vigtigt. Det skal være tilgængeligt, opleves som trygt og sikkert af målgruppen, og have kvaliteter, der understøtter de terapeutiske mål (fx ro, sansestimulering, plads til aktivitet). Det kan være skove, parker, kyster eller specialdesignede terapihaver.9
• Kompetente Facilitatorer: Der er behov for fagpersoner med dobbeltkompetencer – både terapeutisk/pædagogisk indsigt og viden om/færdigheder i at anvende naturen som terapeutisk redskab.34 Relationelle kompetencer er ligeledes centrale.61
• Struktureret og Tilpasset Tilgang: Selvom naturen tilbyder fleksibilitet, har succesfulde programmer ofte en klar struktur med defineret varighed, frekvens og kerneaktiviteter (fx mindfulness, kropsøvelser, fællesskab). Samtidig skal der være plads til individuel tilpasning.34
• Deltagerinddragelse og Motivation: At skabe et positivt og støttende gruppefællesskab, hvor deltagerne føler sig set og hørt, er vigtigt.11 At inddrage deltagerne i planlægningen kan øge ejerskab og motivation.16 Praktiske barrierer som transport skal adresseres.
• Evaluering og Dokumentation: Systematisk indsamling af data om effekter (fx på mental sundhed via skalaer som WHO-5 11, på arbejdsmarkedsparathed, på social trivsel) er afgørende for at dokumentere værdien af indsatsen, lære og forbedre praksis, og ikke mindst for at argumentere for fortsat finansiering og bredere implementering.9
• Sikker Finansiering: Adgang til tilstrækkelige ressourcer er en forudsætning. I opstartsfasen kommer finansieringen ofte fra eksterne fonde og puljer.9 Langsigtet succes kræver dog overgang til mere stabile finansieringskilder, f.eks. via kommunale budgetter eller rammeaftaler.26

Barrierer:

• Manglende Kendskab og Anerkendelse: Utilstrækkelig viden om naturterapiens potentiale og konkrete tilbud blandt potentielle henvisere (læger, sagsbehandlere i jobcentre, socialrådgivere) og i befolkningen generelt kan begrænse efterspørgsel og henvisninger.5
• Usikker Finansiering: Afhængighed af tidsbegrænsede projektmidler skaber usikkerhed og gør det svært at opbygge stabile, langsigtede tilbud.9 Manglende integration i de faste offentlige budgetter er en stor barriere.8
• Systemisk Integration: Det kan være vanskeligt at passe naturbaserede tilbud ind i de eksisterende, ofte siloopdelte, strukturer og arbejdsgange i sundheds-, social- og beskæftigelsessektoren.5 Fraværet af nationale retningslinjer og officiel anbefaling fra f.eks. Sundhedsstyrelsen forværrer dette.5
• Udfordringer med Evaluering: Det kan være metodisk svært at måle og dokumentere effekterne af naturterapi på en måde, der anerkendes som robust evidens af beslutningstagere, især ift. langsigtede resultater og sammenligning med kontrolgrupper.87 Studier kan have risiko for bias.28
• Kompetencegab: Der er behov for flere fagprofessionelle med de nødvendige kompetencer i at lede naturterapeutiske forløb.5
• Praktiske Udfordringer: Logistik som transport til naturområder, sikring af tilgængelighed for borgere med fysiske funktionsnedsættelser, og håndtering af vejrliget kan udgøre praktiske barrierer.36
• Siloopdelte Systemer: Manglende koordination og samarbejde mellem sundhedssektoren, socialområdet og beskæftigelsesindsatsen kan gøre det svært at skabe helhedsorienterede forløb for borgere med komplekse problemstillinger.49

Betydningen af Evaluering og 'Brobygning':

Erfaringerne fra større danske projekter som 'Sund i Naturen' 11 og 'Fodfæste gennem naturen' 41 understreger, at en systematisk tilgang til evaluering og et bevidst fokus på 'brobygning' er essentielt for at demonstrere værdi og opnå langsigtet bæredygtighed. 'Sund i Naturen' havde evaluering og udvikling af modeller for samarbejde med civilsamfundet som centrale mål 11, og evalueringen dokumenterede positive effekter på social sundhed og deltagelse i friluftsfællesskaber.87 'Fodfæste' har ligeledes indbygget ekstern evaluering.41 Dette mønster indikerer, at succesfulde og potentielt skalerbare initiativer ikke kun fokuserer på selve ydelsen, men også på at dokumentere dens effekt gennem data og på at planlægge for forankring ud over projektperioden. Dette kan ske ved at bygge bro til eksisterende foreningstilbud eller ved at skabe klare veje tilbage til uddannelse eller arbejde for deltagerne. En sådan tilgang er afgørende for at overkomme finansieringsbarrierer og arbejde hen imod en mere systematisk integration i de offentlige systemer.

5. Finansierings- og Udbudsveje

At etablere og drive naturterapeutiske tilbud i samarbejde med den offentlige sektor kræver en forståelse af de mulige finansieringskilder og de procedurer, der gælder for offentlige indkøb.

5.1 Offentlige Finansieringsstrømme

• Kommunale Budgetter: Den primære finansieringskilde for kommunale ydelser under Serviceloven (fx § 85 bostøtte, § 104 aktivitetstilbud) og Sundhedsloven (fx § 119 forebyggelse, § 140 genoptræning). At få naturterapi finansieret herigennem kræver, at det prioriteres inden for de eksisterende budgetrammer, ofte i konkurrence med mange andre opgaver.62
• Regionale Budgetter: Finansierer primært specialiseret behandling på sygehuse og i psykiatrien samt visse dele af praksissektoren. Direkte finansiering af forebyggende eller kommunalt baseret naturterapi herfra er mindre sandsynlig, men regionerne har rådgivningsopgaver ift. kommunerne (§ 119, stk. 3) og samarbejder via Sundhedsaftaler om bl.a. patientrettet forebyggelse.65
• Statslige Puljemidler: Staten afsætter periodisk midler til specifikke formål via puljer, som administreres af ministerier eller styrelser som Sundhedsstyrelsen 101 eller Socialstyrelsen.64 Disse puljer er ofte målrettet bestemte problemstillinger (fx mental sundhed, spiseforstyrrelser, ensomhed) eller målgrupper (fx unge, ældre) og er typisk tidsbegrænsede (1-3 år).101 Sundhedsstyrelsens pulje for 'Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2025' har f.eks. 'Mental sundhed' som et prioriteret område.102 At søge puljemidler kan være en vej til at finansiere udvikling og afprøvning af nye indsatser.
• Kommunal Medfinansiering af Sundhedsudgifter: Kommunerne betaler et aktivitetsafhængigt bidrag til regionerne for borgernes brug af sygehuse og praksissektoren.100 Dette system skaber et økonomisk incitament for kommunerne til at investere i forebyggende indsatser (jf. § 119), der kan reducere behovet for dyrere regional behandling. Naturterapi, især rettet mod stress og mental sundhed, kan potentielt argumenteres som en sådan forebyggende investering.

5.2 Udbudsprocesser

Når offentlige myndigheder køber ydelser fra private leverandører, skal de følge udbudsreglerne.

• Udbudsloven: Gælder for kontrakter over EU's tærskelværdier og stiller krav om formelle udbudsprocedurer for at sikre konkurrence og gennemsigtighed.80 Tildeling sker ofte på baggrund af det "økonomisk mest fordelagtige tilbud", hvor kvalitet, metode, erfaring m.m. kan vægtes sammen med prisen.81
• Rammeaftaler: En udbudsform, hvor der indgås aftaler med en eller flere leverandører for en given periode (fx 2-4 år) om levering af en bestemt type ydelser. Myndighederne kan derefter købe ydelser fra leverandørerne på aftalen efter behov. Dette er en almindelig måde at organisere indkøb af specialiserede sociale ydelser på.82 At blive optaget på en relevant rammeaftale er ofte en forudsætning for at levere ydelser løbende til kommuner eller regioner.
• Tilbudsportalen: Selvom det ikke er en udbudsplatform, er det en lovpligtig portal, hvor bl.a. private sociale tilbud, der er godkendt af kommunerne (fx efter Servicelovens § 4/5), skal registreres for at give overblik.84 Synlighed her kan være relevant.
• Direkte Indkøb/Forhandling: For ydelser under tærskelværdierne (fx under 500.000 kr. for visse ydelser jf. Udbudslovens afsnit V 80) kan procedurerne være enklere, og der kan være mulighed for direkte henvendelse, indhentning af tilbud eller forhandling.
• Udbudsplatforme: Virksomheder, der ønsker at byde på offentlige opgaver, bør monitorere de officielle platforme Udbud.dk og TED (EU).81

5.3 Tilskudsmuligheder

Udover direkte betaling for ydelser via budgetter eller udbud, kan finansiering også komme fra tilskud:

• Offentlige Puljer: Som nævnt under 5.1, administrerer styrelser som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen løbende puljer, der kan søges til specifikke projekter inden for f.eks. mental sundhed, forebyggelse eller støtte til sårbare grupper.64
• Private Fonde: Mange danske fonde støtter projekter inden for sundhed, trivsel, social inklusion og natur. Eksempler som TrygFonden 9, VELUX FONDEN 41 og midler formidlet via Friluftsrådet (Udlodningsmidler til Friluftsliv) 9 viser, at fonde spiller en væsentlig rolle i finansieringen af innovative naturbaserede projekter i Danmark. At opnå fondsstøtte kræver en målrettet ansøgning, der matcher fondens formål og prioriteter.

Finansieringskløften: Innovation vs. Integration:

Der tegner sig et billede af en finansieringsmæssig todeling. Mange af de innovative og synlige naturterapeutiske projekter i Danmark er startet eller drevet ved hjælp af ekstern finansiering fra fonde eller statslige puljer.9 Dette muliggør afprøvning af nye metoder og tilgange uden for de faste budgetrammer. Udfordringen opstår, når disse projekter skal overgå til drift og blive en integreret del af de offentlige ydelser. Her kræves det typisk, at finansieringen sikres via de almindelige kommunale eller regionale budgetter og eventuelt gennem formelle udbudsprocesser som rammeaftaler.8 Denne overgang fra projektfinansiering til driftsfinansiering er ofte vanskelig og kræver stærk dokumentation for indsatsens effekt og relevans 28 samt en klar forankring i de eksisterende lovgivningsmæssige rammer (Serviceloven, Sundhedsloven etc.). Naturterapien.dk bør være opmærksom på denne dynamik og overveje strategier for både at søge projektmidler til udvikling og at positionere sig til langsigtet finansiering via de etablerede offentlige kanaler.

6. Anbefalinger til Naturterapien.dk

Baseret på analysen af det nuværende landskab, lovgivningen, samarbejdsmodeller og finansieringsmuligheder, følger her en række strategiske anbefalinger til Naturterapien.dk i forhold til at engagere sig med den offentlige sektor:

Strategisk Positionering:

• Målret Tilbuddene: Definer klart, hvilke specifikke målgrupper inden for den offentlige sektor I primært vil henvende jer til (fx borgere med stress/angst på sygedagpenge, aktivitetsparate unge via jobcenteret, specifikke familiegrupper). Skræddersy jeres ydelser og kommunikation til disse gruppers behov og de relevante offentlige instansers målsætninger. Anvend dokumentation for naturens og jeres metoders effekt.9
• Fremhæv Alignment med Offentlige Mål: Positioner jeres ydelser, så de tydeligt understøtter centrale offentlige dagsordener: fremme af mental sundhed og trivsel 2, forebyggelse (jf. Sundhedslovens § 119 65), reduktion af sygefravær og støtte til tilbagevenden til arbejde/uddannelse 39, og støtte til sårbare borgere (jf. Serviceloven 62). Argumenter for, hvordan naturterapi kan bidrage til at løse konkrete udfordringer for kommuner og jobcentre.
• Positionering som Supplement/Alternativ: Overvej at positionere naturterapi som et værdifuldt supplement til eksisterende offentlige tilbud eller som et effektivt alternativ, især for borgere, hvor traditionelle metoder ikke har virket (fx borgere med komplekse sager i jobcentret 1 eller borgere, der har svært ved at profitere af samtalebaseret terapi alene).

Tilpasning af Ydelser:

• Modulære og Fleksible Forløb: Udvikl jeres naturterapeutiske forløb, så de er modulopbyggede og kan tilpasses forskellige formål (forebyggelse, rehabilitering, beskæftigelsesstøtte, familieindsats) og tidsrammer, som passer ind i de offentlige systemers struktur.
• Anvend Anerkendte Metoder: Integrer metoder, som har vist sig værdifulde i de eksisterende danske eksempler, såsom mindfulness, kropsbevidsthedsøvelser, sansearbejde, social interaktion i grupper og brug af specifikke naturaktiviteter.34
• Sikre Kvalificeret Personale: Fremhæv jeres terapeuters kvalifikationer og eventuelle specialiseringer inden for både terapi og naturbaseret praksis, da kompetenceniveauet er en vigtig succesfaktor.10

Navigering af Krav og Rammer:

• Forstå Lovgrundlaget: Sæt jer grundigt ind i de relevante paragraffer i Serviceloven, Sundhedsloven, Sygedagpengeloven og Beskæftigelsesindsatsloven for at kunne argumentere for, hvordan jeres ydelser passer ind i de lovgivningsmæssige rammer (se afsnit 3).
• Fokus på Dokumentation og Evaluering: Vær forberedt på at skulle dokumentere jeres arbejde og evaluere effekten af jeres indsatser. Anvend anerkendte metoder til at måle resultater på f.eks. mental sundhed (WHO-5 11 eller lignende skalaer), trivsel, social funktion og evt. arbejdsmarkedstilknytning. Robuste data er afgørende for at overbevise offentlige partnere og sikre finansiering.
• Kend Udbudsprocesserne: Følg med i offentlige udbud via Udbud.dk og TED.81 Sæt jer ind i kravene for at deltage i udbud og overvej strategier for at komme i betragtning til rammeaftaler.82 Monitorer Tilbudsportalen for at forstå udbuddet af lignende ydelser.84

Opbygning af Samarbejder:

• Direkte Dialog: Opsøg dialog med relevante afdelinger i kommunerne (Sundhedsforvaltning, Socialforvaltning, Jobcenter, Familieafdeling) og eventuelt regionerne for at præsentere jeres tilbud og undersøge samarbejdsmuligheder.
• Partnerskaber: Udforsk muligheder for partnerskaber med praktiserende læger (som henvisere), andre sundhedsprofessionelle, patientforeninger (fx SIND 16), interesseorganisationer (fx Friluftsrådet 11), NGO'er (fx Red Barnet 12) og private fonde for at styrke jeres netværk, troværdighed og adgang til finansiering.9
• Kapacitetsopbygning: Overvej at tilbyde workshops, temadage eller kortere kurser i naturterapi/naturinddragelse for fagpersonale i den offentlige sektor. Dette kan øge kendskabet til jeres felt, opbygge relationer og positionere jer som eksperter.55
• Netværksdeltagelse: Engager jer i relevante faglige netværk og konferencer for at holde jer opdateret og skabe kontakter.

7. Konklusion

Analysen viser, at naturterapi vinder frem i den danske offentlige sektor, men udbredelsen er fortsat fragmenteret og primært drevet af lokale initiativer og projektfinansiering. Der er en tydelig tendens til at anvende naturterapi i kommunale tilbud rettet mod borgere med milde til moderate mentale helbredsudfordringer, især stress, angst og depression, ofte med et sigte på at forebygge langvarigt sygefravær og fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ligeledes ses målrettede projekter inden for beskæftigelsesindsatsen for sårbare grupper, hvor naturen bruges som ramme for at opbygge mestring, sociale kompetencer og arbejdsmarkedsparathed. Integrationen i de brede kommunale familietilbud synes mindre udviklet.

Potentialet for naturterapi er betydeligt, understøttet af både dansk og international forskning samt positive erfaringer fra pilotprojekter. Internationale modeller fra bl.a. UK og New Zealand viser veje til en mere systematisk integration i sundheds- og socialsystemerne. De primære muligheder i Danmark ligger inden for kommunal sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedslovens § 119), som støtte til sygemeldte (Sygedagpengeloven) og aktivitetsparate borgere (Beskæftigelsesindsatsloven), samt potentielt inden for socialpædagogisk støtte (Servicelovens § 85 og § 104) og familieområdet.

Succesfuld implementering og etablering af samarbejder med den offentlige sektor forudsætter dog en række faktorer. Det kræver en klar forståelse af de relevante lovgivningsmæssige rammer, evnen til at navigere i offentlige budget- og udbudsprocesser, og en strategi for at overgå fra projektfinansiering til mere bæredygtige driftsmodeller. Afgørende er også evnen til at dokumentere og evaluere effekten af interventionerne på en troværdig måde samt at opbygge stærke partnerskaber med kommuner, jobcentre, sundhedsaktører, NGO'er og fonde.

For Naturterapien.dk ligger der en klar mulighed for at bidrage til at løfte vigtige samfundsmæssige opgaver relateret til mental sundhed, trivsel og arbejdsmarkedstilknytning. Ved at positionere sig strategisk, tilbyde velunderbyggede og tilpassede ydelser, og aktivt engagere sig i dialog og samarbejde med den offentlige sektor, kan Naturterapien.dk spille en væsentlig rolle i den videre udvikling og udbredelse af naturbaserede sundhedsindsatser i Danmark.

Citerede værker

1. Livskvalitet og psykisk helbred for sygemeldte tilknyttet et jobcenter - Psykiatrifonden, tilgået april 18, 2025, https://psykiatrifonden.dk/files/media/document/Jobcenterunders%C3%B8gelse.pdf
2. Fremtidens forebyggelse, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/o5tp3mdz/fremtidens-forebyggelse_kl-udspil_maj-2024.pdf
3. FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN, tilgået april 18, 2025, https://www.aeroekommune.dk/p/forebyggelse-for-fremtiden-pixi-udgave--3-.pdf
4. Mental sundhed | Fagperson - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Mental-og-digital-sundhed/Mental-sundhed
5. Det undrer mig, at naturens potentiale i forhold til at reducere angst og depression ikke kommer langt mere i spil” - Socialt Indblik, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtindblik.dk/det-undrer-mig-at-naturens-potentiale-i-forhold-til-at-reducere-angst-og-depression-ikke-kommer-langt-mere-i-spil/
6. mental sundhed | Bedre Psykiatri, tilgået april 18, 2025, https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2019/09/mentalsundhed.pdf
7. Fremme aF mental sundhed i kommunerne - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/~/media/421a5071a0914133883e7f0c42276035.ashx
8. Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 703 Offentligt, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/bilag/703/1663090.pdf
9. NATURLIG RESSOURCE Naturterapi, tilgået april 18, 2025, https://www.naturligressource.dk/
10. Naturterapi kan hjælpe psykisk sårbare borgere - Seminarer, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/nyheder/naturterapi-kan-hjaelpe-psykisk-sarbare-borgere/
11. friluftsraadet.dk, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Inspirationskatalog%20A4_Sund%20i%20naturen_WEB.pdf
12. Med naturens hjælp kan vi styrke udsatte børn, unge og familier - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/nyheder/med-naturens-hjaelp-kan-vi-styrke-udsatte-boern-unge-familier
13. Ture i skoven giver bedre trivsel - Efterskolerne, tilgået april 18, 2025, https://www.efterskolerne.dk/da/Aktuelt/Nyheder/August2022/Ture-i-skoven-giver-bedre-trivsel
14. Naturen - Fonden Mental Sundhed, tilgået april 18, 2025, https://fondenmentalsundhed.dk/naturen-fms/
15. DR sætter fokus på natur og mental sundhed - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/aktuelt/dr-saetter-fokus-paa-natur-mental-sundhed
16. sind.dk, tilgået april 18, 2025, https://sind.dk/files/media/document/Inspirationskatalog%20-%20Ud%20i%20naturen.pdf
17. Sund i Naturen - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/H%C3%A5ndbog_Sund%20i%20naturen_WEBversion_0.pdf
18. VOLD, TRAUME OG NATURENS HELENDE VIRKNING - Danner, tilgået april 18, 2025, https://danner.dk/wp-content/uploads/2024/07/Vold-traume-og-naturens-helende-virkning.pdf
19. Naturen giver mentalt overskud – selv i svære tider - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/nyheder/naturen-giver-mentalt-overskud-selv-svaere-tider
20. Forsker: Giv natur på recept - Socialt Indblik, tilgået april 18, 2025, https://www.socialtindblik.dk/forsker-giv-natur-paa-recept/
21. Friluftsliv og mental sundhed - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Faktaark%20om%20mental%20sundhed.pdf
22. Naturterapi - DepressionsForeningen, tilgået april 18, 2025, https://depressionsforeningen.dk/artikler/naturterapi/
23. Nature Therapy - Physiopedia, tilgået april 18, 2025, https://www.physio-pedia.com/Nature_Therapy
24. An Introduction to Forest & Nature Therapy: - Dovetail Partners, tilgået april 18, 2025, https://www.dovetailinc.org/upload/tmp/1671671839.pdf
25. Natur og mental sundhed - Psykolog Mentalt Overskud, tilgået april 18, 2025, https://mentaltoverskud.dk/natur-mental-sundhed/
26. Realising the Potential of Scotland's Natural Health Service in Practice | NatureScot, tilgået april 18, 2025, https://www.nature.scot/doc/realising-potential-scotlands-natural-health-service-practice
27. Nature matters in mental health - Royal College of Psychiatrists, tilgået april 18, 2025, https://www.rcpsych.ac.uk/news-and-features/blogs/detail/sustainability-blog/2024/03/06/nature-matters-in-mental-health
28. Effect of nature prescriptions on cardiometabolic and mental health, and physical activity: a systematic review | Request PDF - ResearchGate, tilgået april 18, 2025, https://www.researchgate.net/publication/369764789_Effect_of_nature_prescriptions_on_cardiometabolic_and_mental_health_and_physical_activity_a_systematic_review
29. Going Green in Copenhagen: Denmark's Climate Diplomacy - Harvard International Review, tilgået april 18, 2025, https://hir.harvard.edu/going-green-in-copenhagen-denmarks-climate-diplomacy/
30. Denmark's GreenREFORM model to assess the economic and fiscal impacts of climate policies | OECD, tilgået april 18, 2025, https://www.oecd.org/en/publications/ipac-policies-in-practice_22632907-en/denmark-s-greenreform-model-to-assess-the-economic-and-fiscal-impacts-of-climate-policies_5661304e-en.html
31. Green research elevated to a new level by DKK 2.7 billion, tilgået april 18, 2025, https://ufm.dk/en/newsroom/press-releases/2020/green-research-elevated-to-a-new-level-by-dkk-2-7-billion
32. Transitioning to a sustainable healthcare sector, tilgået april 18, 2025, https://healthcaredenmark.dk/media/nk5h4qvm/sustainability_onlinever.pdf
33. Naturlig Ressource - Syddjurs, tilgået april 18, 2025, https://www.syddjurs.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhed-og-trivsel/naturlig-ressource
34. Få hjælp mod stress - Halsnæs Kommune, tilgået april 18, 2025, https://halsnaes.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedstilbud/stress
35. Nærvær i naturen | Center for Mental Sundhed – Kbh, tilgået april 18, 2025, https://mentalsundhed.kk.dk/vores-tilbud/naervaer-i-naturen
36. Naturterapi for voksne - Ballerup Kommune, tilgået april 18, 2025, https://ballerup.dk/borger/sundhed-pleje/sundhedshuset/sundhedshusets-tilbud/naturterapi-voksne
37. Stress, depression og angst - Faaborg-Midtfyn Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.fmk.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundheds-tilbud/stress-depression-og-angst/
38. Camilla og co. er Gentofte Kommunes bedste klimakollegaer, tilgået april 18, 2025, https://gentofte.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/2024-oktober/camilla-og-co-er-gentofte-kommunes-bedste-klimakollegaer/
39. Naturterapeutiske Forløb - Fri Natur, tilgået april 18, 2025, https://www.fri-natur.dk/naturterapeutiske-forlob
40. NatureLab: Pioneering Nature Based Therapy for Global Well-Being, tilgået april 18, 2025, https://www.htinstitute.org/blog/naturelab-pioneering-nature-based-therapy-for-global-well-being/
41. Projekt 'Fodfæste gennem naturen' - Et beskæftigelsesprojekt med ..., tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/om-cabi/cabis-projekter/fodfaeste-gennem-naturen/
42. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet - Naturstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://naturstyrelsen.dk/ny-natur/andre-naturprojekter/sociale-projekter-og-frivillige/borgere-paa-kanten-af-arbejdsmarkedet
43. Borgere i naturen - Naturstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://naturstyrelsen.dk/media/acckvkao/borgere-i-naturen_projektbeskrivelse-100914.pdf
44. Handicappolitisk Redegørelse 2023 - Folketinget, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/SOU/bilag/173/2728105.pdf
45. På job med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan man få? - Bedre Psykiatri, tilgået april 18, 2025, https://bedrepsykiatri.dk/raad/den-syge-er-i-job-hvilke-muligheder-er-der-for-stoette/
46. Hvem har ret og pligt til tilbud? - Cabi, tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/lovstof/ret-og-pligt-til-tilbud/
47. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2636
48. Lovforslag nr. L 13, Folketinget 2024-25, Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftige, tilgået april 18, 2025, https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l13/20241_l13_som_fremsat.pdf
49. Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere - Rådet for Socialt Udsatte, tilgået april 18, 2025, https://udsatte.dk/files/media/document/Bensp%C3%A6nd%20og%20god%20praksis%20i%20arbejdet%20med%20hjeml%C3%B8se%20borgere_Analyse%20og%20Tal%20for%20R%C3%A5det%20for%20Socialt%20Udsatte.pdf
50. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/701
51. SKJULTE UNDERKATEGORIER I BESKÆFTIGELSESSYSTEMET - Aalborg Universitet, tilgået april 18, 2025, https://projekter.aau.dk/projekter/files/307176961/Endeligt_speciale.pdf
52. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548
53. Tilbud i Familiehuset - Albertslund Kommune, tilgået april 18, 2025, https://albertslund.dk/boern-og-unge/stoette-og-raadgivning/familiehuset/tilbud-i-familiehuset
54. Hjælp og støtte Socialpsykologer og familiebehandling - Bornholms Regionskommune, tilgået april 18, 2025, https://brk.dk/Borger/Familie-boern-unge/St%C3%B8tte%20og%20r%C3%A5dgivning/Sider/Behandling%20af%20b%C3%B8rn,%20unge%20og%20familier.aspx
55. Naturindragelse — Vækstrum, tilgået april 18, 2025, https://xn--vkstrum-mxa.dk/naturindragelse
56. Barnets Lov - Alt du skal vide om den nye lovgivning - Seminarer.dk, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/kategori/barnets-lov/
57. Natur & Trivsel - Nature Works, tilgået april 18, 2025, https://www.nature-works.dk/natur-og-trivsel
58. Hvad er vores tilgang og vores værdier? - Mød Askovhus, tilgået april 18, 2025, https://askovhus.dk/om-askovhus/moed-askovhus/
59. SUF Nord - Løsninger inden for bostøtte og -tilbud - Den Sociale Udviklingsfond, tilgået april 18, 2025, https://suf.dk/suf-nord/
60. | Socialpædagogisk tilbud | samarbejder med kommuner |, tilgået april 18, 2025, https://rost-trivsel.dk/
61. Familieterapi: Effektiv løsning til at forbedre familiens relationer, tilgået april 18, 2025, https://psykoterapeutforeningen.dk/psykoterapi/terapiretninger/familieterapi
62. Servicelovens tilbud til personer med psykiske vanskeligheder ..., tilgået april 18, 2025, https://www.sm.dk/arbejdsomraader/udsatte-voksne/psykiske-vanskeligheder/servicelovens-tilbud-til-personer-med-psykiske-vanskeligheder
63. vejledning om kommunal rehabilitering - Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tilgået april 18, 2025, https://www.ism.dk/Media/637643504352196109/Vejledning%20om%20kommunal%20rehabilitering.pdf
64. Modning af forebyggende indsatser til unge med psykisk sårbarhed – UIP-projekt, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/10043/Modning%20af%20forebyggende%20indsatser%20til%20unge%20med%20psykisk%20s%C3%A5rbarhed.pdf
65. Forebyggelse og sundhedsFremme i kommunen - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/~/media/F69660BA049649D68187AD1C12281CA6.ashx
66. Vejledning til FSIII Sundhedsfremme og forebyggelse, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/2oodhkai/vejledning-til-fsiii-sundhedsfremme-og-forebyggelse.pdf?format=noformat
67. Pixi-guide Sundhedsfremme og forebyggelse, Sundhedslovens § 119, stk. 3, tilgået april 18, 2025, https://www.kl.dk/media/5xfl5tuh/pixi-guide-sundhedsfremme-og-forebyggelse-sundhedslovens-119-stk-3.pdf
68. VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER – DECEMBER 2009, tilgået april 18, 2025, https://www.ism.dk/Media/A/2/VEJLEDNING%20OM%20TRNING%20I%20KOMMUNER%20OG%20REGIONER.pdf
69. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9538
70. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner\nMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse og Minis - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/api/pdf/164990
71. Samarbejde på tværs af sektorer omkring genoptræningspla-ner til mennesker med en psykisk lidelse - Region Syddanmark, tilgået april 18, 2025, https://regionsyddanmark.dk/media/gp0aqgfa/vis_samarbejde-p%C3%A5-tv%C3%A6rs-af-sektorer-omkring-genoptr%C3%A6ningsplaner-til-me_.pdf
72. Bekendtgørelse af sundhedsloven - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015/pdf
73. Fremme af mental sundhed | Fagperson - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Mental-og-digital-sundhed/Mental-sundhed/Fremme-af-mental-sundhed
74. Hvornår får vi natur på recept? - Samvirke, tilgået april 18, 2025, https://samvirke.dk/artikler/hvornaar-faar-vi-natur-paa-recept
75. Sygedagpengeloven - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/107
76. Sygedagpengeloven § 13 b - Danske Love, tilgået april 18, 2025, https://danskelove.dk/sygedagpengeloven/13b
77. Sygemelding og sygedagpenge, lønmodtagere og ledige - Sundhed.dk, tilgået april 18, 2025, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sociale-ydelser/beskaeftigelsesindsats-og-forsoergelsesydelser/sygedagpenge/sygemelding-og-sygedagpenge-loenmodtagere-og-ledige/
78. Forlængelsesreglerne - Cabi, tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/temaer/sygedagpenge/forlaengelsesreglerne/
79. Sygedagpenge efter 22 uger - det skal du vide - Cabi, tilgået april 18, 2025, https://www.cabiweb.dk/lovstof/sygedagpenge-efter-22-uger/
80. Udbudsloven - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/10
81. Cobox: Sådan foregår et offentligt udbud - Copenhagen Health Innovation, tilgået april 18, 2025, https://copenhagenhealthinnovation.dk/cobox/vaerd-at-vide/saadan-foregaar-et-offentligt-udbud/
82. Rammeaftale 2021-2022 - Københavns Kommune, tilgået april 18, 2025, https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/f1d97847-e48e-47c3-9019-06ec4ddb2813/69ab269f-15f3-46cb-901a-8e3c6cd74d9d-bilag-2.pdf
83. Udbud af rammeaftale om rådgiverydelser til opgaver hos Team Råstoffer i Region Midtjylland 2025-2029 - Energy Supply, tilgået april 18, 2025, https://www.energy-supply.dk/procurement/view/269700/udbud_af_rammeaftale_om_radgiverydelser_til_opgaver_hos_team_rastoffer_i_region_midtjylland_20252029
84. Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud - Retsinformation, tilgået april 18, 2025, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/720
85. Udbud - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/om-os/Kontakt-og-besoeg/Udbud
86. udbud.dk - Find samarbejde mellem virksomheder og det offentlige | udbud.dk, tilgået april 18, 2025, https://udbud.dk/
87. SUND I NATUREN - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/files/media/document/Kvantitativ%20evaluering_Sund%20i%20Naturen.pdf
88. EVALUERINGSRAPPORT - Mænds sundhed, tilgået april 18, 2025, https://sundmand.dk/site/wp-content/uploads/2023/03/Evalueringsrapport_pixi_final.pdf
89. Sund i Naturen - Friluftsrådet, tilgået april 18, 2025, https://friluftsraadet.dk/dit-friluftsliv-rig-natur-er-vigtig-for-os/friluftsliv-folkesundhed/vidensbank-materialer-om/sund
90. Green Prescriptions – Health New Zealand - Te Whatu Ora, tilgået april 18, 2025, https://www.tewhatuora.govt.nz/health-services-and-programmes/green-prescriptions
91. Green Prescriptions - Info.Health.nz, tilgået april 18, 2025, https://info.health.nz/services-support/support-services/green-prescriptions
92. General practitioners' views and experiences of counselling for physical activity through the New Zealand Green Prescription program - PMC - PubMed Central, tilgået april 18, 2025, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3233500/
93. Fysisk aktivitet och natur på recept | Externwebben - SLU, tilgået april 18, 2025, https://www.slu.se/centrumbildningar-och-projekt/centrum-for-naturvagledning/naturvagledning/teman/natur-och-halsa/fysisk-aktivitet-och-natur-pa-recept/
94. Naturvårdsverkets årsredovisning 2024 ISBN 978-91-620-8931-3, tilgået april 18, 2025, https://www.naturvardsverket.se/49222c/globalassets/media/publikationer-pdf/8900/978-91-620-8931-3.pdf
95. Länsstyrelsen i Norrbottens län årsredovisning 2024, tilgået april 18, 2025, https://www.lansstyrelsen.se/download/18.4c443e4619540d2095a4ac7a/1741596408500/%C3%85rsredovisning%202024.pdf
96. Varje rörelse räknas - hur skapar vi ett samhälle som främjar fysisk aktivitet? SOU 2023:29 - Regeringen, tilgået april 18, 2025, https://www.regeringen.se/contentassets/8ab754ea529f4fa5a6caaa00581948bd/sou-2023_29.pdf
97. Veterans Service Agency Nature Based Therapy Program - Monroe County, NY, tilgået april 18, 2025, https://www.monroecounty.gov/vsa-nature-therapy
98. Efteruddannelse i naturterapi - Fonden Mental Sundhed, tilgået april 18, 2025, https://fondenmentalsundhed.dk/wp-content/uploads/2021/02/NTU-folder-1.pdf
99. Naturterapi uddannelse: Brug naturen til fysisk, psykisk og social sundhedsfremme - Seminarer, tilgået april 18, 2025, https://seminarer.dk/uddannelser/naturterapi-uddannelse/
100. Finansiering fra kommunerne - Danske Regioner, tilgået april 18, 2025, https://www.regioner.dk/aftaler-og-oekonomi/oekonomisk-styring/finansiering/finansiering-fra-kommunerne/
101. Puljer - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/puljer
102. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2025 | Pulje - Sundhedsstyrelsen, tilgået april 18, 2025, https://www.sst.dk/da/puljer/Sundhedsfremme-og-sygdomsforebyggelse-2025

Bilag 1: Kerneelementer Ansøgningspulje til udvikling af indsats til unge med selvskade og spiseforstyrrelse, tilgået april 18, 2025, https://www.sbst.dk/media/18162/bilag-1-kerneelementer.pdf